Besøg den Den Franske Bager – og om at turde at betræde nye stier midt i livet

Livet kan nogle gange spille mennesker et puds medens andre selv tager beslutning om at ændre deres levevej og levevis. Det gamle ordsprog “Skrædder, bliv ved din læst” er noget forvrøvlet sludder, og heldigvis er der da også mange der tør ændre retning flere gange i livet. Her får du historien om en af de utallige underfundige og skønne mennesker, der har taget springet og vovet sig ud i nye eventyr her i mit lille Syd Franske hjørne af verden.

For et par år siden gik et yngre par i gang med at renovere et af de gamle huse i nabo-byen og min gode herboende veninde fortalte mig med forventningens glæde i stemmen, at nu kommer der en bager! sådan en rigtig en af slagsen, der slår dej op og bager i egen ovn. Tidligere var vi overladt til at købe vores baquettes enten hos købmanden eller hos bar-mutter. Bevares, det er da spiseligt brød men når man som jeg er smækforkælet med hjemmebag, er det købte baquette ikke lige det man forstår som brød fra en fransk bager. Min veninde kendte moren til den mand der ville kaste sig ud i at starte et bageri. Moderen inviterede os på te og vi var bagefter en anelse skeptiske; vi fik nemlig serveret købte tørre, kedelige småkager til teen. Faktisk var den gamle bedstefar, der sad med ved bordet, handlekraftig og dyppede sin tørre kage i teen. Den kommende bager sad ikke længe ved bordet, der skulle bankes betongulve op og støbes nye.

Det unge par, Sebastiene og Masja, som bagerparret hedder og fulgte jeg på tæt hold  i deres forvandling af en gammel surt lugtende garage til et bageri. Dejligt var det, da der pludselig duftede af friskbagt brød i hele byen, og jeg nød da også godt af være prøve-spiser på brødene i den tid bageren arbejdede sig ind på brødovnens tekniske finurligheder. Når man nu har bøvlet med sin egen ovn udi brødkunstens svære krumspring, blev jeg faktisk en smule tosse-glad over at en professionel bager sammen en professionel fra ovn firmaet, skal bruge en uge på blive klog på at få ovn og brød til at makke ret.

Vi sætter stor pris på ordentlig brød her i huset, bagt af super kvalitet mel, en dej der har fået lov til at hæve i den tid det tager for surdej og gærceller at dejen klar til ovnen. Duften af friskbagt brød er fantastisk. Alle drømmer vel om at bage sammen med en rigtig fransk bager, og ved et tilfælde fik den franske bager og jeg strikket et lille koncept sammen. Det startede ganske enkelt med at jeg tog gæster med til bageren for at købe brød og vupti, inden vi fik set os omkring, var de to gæster sat i gang med at rulle og sno croissants ud. Herligt! Til stor glæde for gæsterne, bageren og mig.

Gammel trug til opbevaring af dej der hæver

Historien om baquettes

 

Det gav starten til at jeg når jeg har folk med på vinture i området, så indbefatter det også en tur til bager. Vi skal jo alligevel hente brød til vores picnic, og Sebastienne er super god til at få folk til at komme tættere og tættere på ” maskin-rummet” og inden længe, er gæsterne i gang med at rulle dej ud. Det ser jo legende let ud, men det er det bestemt ikke! det kræver håndelag og masser af øvelse af få en croissant til at ligne, nå ja, en croissant

Da jeg for et par år siden havde fornøjelsen af at have 24 glade danske cyklister her på en uges cykelferie, var der også en del af dem  der havde takket ja til et lille bage kursus hos den franske bager. Når vi har sådanne events, sætter vi lidt ekstra borde op, så der er plads til at kursisterne kan udfolde sig.

I en god og hyggelig stemning fortæller og forklarer den franske bager historien om baquettes og  om hvilken forskel der er på en croissant der er buet i en halvmåne og de der blot er “lige”. Forskellen skyldes om der er brugt smør eller margarine. For på den måde kan bageren se forskel på de to typer croissants. I starten drillede vores varme klima Sebastienne når han skulle bage croissants, eller rettere, varmen fik smørret til at opføre sig uhensigtmæssigt, så det var svært at håndtere croissant dejen, som jo egentlig er en butterdej der er frygtelig fed af smør… Han er ikke nærig med de gode råvarer, og i hans pain- chocolat, er der rigelig med chokolade, og altid 2 stks. i hver, her er der ikke noget med at gå ned på hverken råvarer eller kvalitet!

Nu har bageren fundet det rigtige forhold i brug af fedtstof, så nu får vi de bedste croissants i hele Corbiere hos den franske bager. Lige før bageriet åbnede officielt, havde vi lange snakke om hvordan han skulle markedsføre sig, og vi havde vilde planer med facebook, hjemmeside, annoncer etc. Jeg tog fotos der skulle bruges, og vi nåede aldrig at få sat hverken website eller andet op! Der er ganske simpelt susende travlt i det lille bageri, så travlt at der netop er startet en lærling til at hjælpe til, og nabohuset er netop købt og skal inddrages til bageri Leverandøren af mel har fortalt Sebastienne, at den mængde mel der leveres til det lille bageri i Tuchan, er samme mængde som til et bageri i Paris.

Det er hårdt arbejde at være bager. Sebastienne starter kl 02. og bager igennem indtil 12.30. Så er der dømt siesta indtil 15.30 – hvor næste dags croissants skal klargøres samtidig med at der bages igen. Så den nye lærling er vist kærkommen hjælp.

I starten undredes jeg over hvilken baggrund Sebastienne har, jeg vidste godt at han er uddannet på en højt estimeret bagerskole i Paris, men der var ligesom noget der ikke helt stemte overens. Hans familie er vinbønder i Champagne, og Masja er oprindeligt russer og uddannet psykolog på Lund universitet. Til sidst blev min nysgerrighed for stor, og jeg måtte have opklaret mysteriet om hvorfor man flytter fra Paris til en lille landsby i Corbiere….. svaret? jo, den franske bager er jurist og arbejdede i flere år som advokat for et ejendomsmægler firma, men han blev godt og grundigt træt af kunderne og al bøvlet. Desuden ville de gerne have børn, og skabe en god tilværelse for deres familie og det skulle ikke være i byernes by. Sebastiennes bedstemor er oprindelig fra landsbyen og havde efterladt sig et gammel hus. Så derfor valgte det unge par at sadle om; Sebastienne tog en bageruddannelse, de flyttede al deres habengut hertil og tog arbejdshandskerne på og gik i gang med at renovere den gamle garage til et bageri.

De trives selvom det er hårdt arbejde, og jeg beundrer i den grad deres arbejdsindsats, de kommer bestemt ikke sovende til deres indtægt. Sebastienne har altid en munter bemærkning og en ironisk ræv bag øret, og klager for eksempel over at Mashja ødelægger alle hans bukser… de strammer nemlig om livet. Så på alle måder trives de to, og den lille bagerfamilie fik familie forøgelse for et par år siden, til stor glæde for det unge par, deres familie og naturligvis os andre også. Det er så dejligt livsbekræftende, at møde mennesker der har turde vove, og trives med det de foretager sig. At de så også med stolthed kan leve at deres arbejde og passion, det gør at man glædes over at sætte tænderne i det bedste brød i hele Corbieres. For de gæster der har været så heldige at få et kursus hos den franske bager, er det en særlig stor fornøjelse og tilfredsstillelse af hente brød dagen efter, og måske kunne genkende sine “egne” croissants.

Også min lille mad-kæreste Olivia har været en  tur i bageriet og bage croissants til os!

Påskelam stegt på romersk vis- og lidt om hvorfor det nu lige er, at vi fejrer påske

Påsken står lige for døren, vi sender gækkebreve, pynter op med påskeliljer, forærer hinanden påskeæg og påskeharer. De fleste familier har en eller anden særlig tradition knyttet til påsken; man mødes med familie og venner omkring det veldækkede påskebord, enten til påskefrokost eller -middag. Selvom hver familie har sine traditioner for maden til påsken,  tænker du måske ikke over, at kristne  og jøder  har fælles symboler, som afspejles i den mad vi sætter på påskebordet. Hver kultur har sine særegne valg af mad, og indenfor hver familie er der mad, man spiser eller ikke spiser. Vi opdrager og lærer vores families og vores fælles historie igennem den mad, vi sætter på bordet. Maden er vores kulturbærer både indenfor familien, men også indenfor det samfund vi lever i. På dit påskebord er der måske lam, grønne salater, æg, kylling, sild og oste, og I har måske retter “der skal være der”.

Påsken er kristendommens vigtigste højtid og første fest, hvor vi  husker på Jesu død og opstandelse.  Påsken (på hebraisk: pesach) er samtidig også  jødedommens mest vigtige højtid. Lad os se lidt nærmere på de retter, som kristne og jøder serverer som centrale symboler på påsken, og på deres betydning og hvilken kontekst de stammer fra.

Lam stegt på romersk vis med bagte kartofler og salat af bitre urter

Lam stegt på romersk vis med bagte kartofler og salat af bitre urter

Den kristne påsketradition med blandt andet påskelam tager udgangspunkt i det jødiske påskemåltid, som Jesus delte med sine disciple Skærtorsdag, og han instiftede den kristne nadver ved at bryde og dele brødet med ordene: ”Gør dette til erindring om mig”. Jesus var jo jøde og fejrede påsken som jøderne havde gjort, siden de som slaver slap ud af Egypten. Nøglen til den kristne nadver ligger således gemt i det påskemåltid, jøderne indtager Skærtorsdag, som beskrevet i 2. Mosebog. I den tidlige kristendom var påsken festen efter afslutningen på 40 dages faste – man fastede indtil påskesøndag.

Påskelammet

Det jødiske påskemåltid er til minde om, at jøderne slap ud af mere end 430 års slaveri i Egypten. Du husker sikkert historien om, at Gud gav jøderne besked på at slagte et lam, og at smøre blodet fra det slagtede lam over hoveddøren, så Gud vidste, at her boede jøder, og derved sparede han livet for familiens førstefødte. Havde du lige svedt den ud? Påskelammet på Jesus tid blev slagtet og helstegt i Templet, nok mest en praktisk foranstaltning også.For jøderne er det slagtede lam tegnet på soning mellem Gud og mennesker, hvor Gud frelser jøderne ved at lede dem ud af Egypten, medens lammet i kristendommen er det centrale symbol for Jesus og hans soningsdød for menneskene, altså død og opstandelse. Lammet er også symbolet på det uskyldige og på nyt liv. Så derfor er lammet symbol på påske og ny begyndelse. Ovnstegt lam smager utrolig godt og er en dejlig festspise uanset hvornår på året.

Brødet- det usyrede brød, hvad er det nu lige med det?

Da jøderne skulle flygte ud af Egypten, var der ikke tid til at bage brød, og derfor bagte man ”usyret” brød, dvs. brød uden surdej eller hævemiddel. For jøderne er traditionen med det usyrede brød meget vigtig, og i ugen op til påske sørger man i de jødiske hjem for at fjerne alt syret brød. For børnene er det en særlig god leg at afsøge alle hjørner og kroge af huset for rester af usyret brød. Under det jødiske påskemåltid vil al brød derfor være usyret, og traditionen med at bryde eller brække det usyrede brød er et meget vigtigt element. Når Jesus derfor brækkede brødet med ordene.” Tag det og spis det, dette er mit legeme som gives for jer”, har brødet været usyret. Brødet er centralt i den kristne bøn ”Giv os i dag det daglige brød”. Brød er stadig en vigtig bestanddel af vores daglige kost, uanset om det er tilberedt efter nye palæo-principper, eller om du holder fast i den mere gammeldags version med rugmel, kerner og surdej.

Salat af bitre urter

Salater indgår i dag i de fleste måltider, og mon ikke der på mange danske påskeborde også er mindst en salat. Da påsken jo falder ganske tidligt på året, er de grøntsager vi har tilgængelige ofte af de mere bitre af slagsen. Bitre salater med en god fed og veltilsmagt olie-edikke dressing er et godt tilbehør, også til stegt lam. For jøderne er de bitre urter ved påskemåltiden symbolet på de bitre år  i egyptisk fangenskab. Eksempler på særligt bitre urter er radise og bredbladet persille. Hvor vi lader radisser slå følge med vores ostebord, dypper jøderne radisser i saltet vand til minde om de mange tårer, der flød under det egyptiske fangenskab. Franskmændene dypper gerne radisser i smør, ikke lige min kop te. Så lige den version må Olga gerne have for sig selv.

”Mindst to slags sild skal der på et frokostbord”, sagde min farmor altid, og mon ikke det er sådan ved de fleste påskefrokoster i de nordiske lande? Sild er så absolut en nordisk spise, og er altså knyttet til vores nordiske kultur snarere end den kristen kultur, og er et meget godt eksempel på kulturelt særpræg.

Så selvom vi har sneget nye retter ind på påskebordet og pynter op med påskeæg, påskeliljer, påskeharer, påskekyllinger, har det mere sin oprindelse i forårets fester og giver god mening. Alle er de symboler på forårets komme og på, at nyt liv igen dukker frem fra ‘det døde’. Helt tilfældigt er det vist ikke, at Jesu død og opstandelse i den kristne tradition netop er placeret i forbindelse med forårets komme.

Og, så til maden:

Påskelam

– stegt på romersk eller katalansk vis a la Olga

( 4-6 personer)

1 lammekølle (få evt slagteren til at udbene lammekøllen, eller steg )

3-6 fed hvidløg, pillet og kløvet i tynde stave

Friske rosmarinkviste

Olivenolie

Salt, peber

1 flaske italiensk hvidvin, evt Frascati ( husk at tage et glas fra til kokken)

4-6 bagekartofler

Fond

Hvis lammekøllen er udbenet, bruger du afpudset til en god fond, der giver en fantastisk sovs

1-2 gulerødder, skrællet og skåret i tykke skiver

2 skalotteløg, skåret i kvarte

1 pastinak

2 stilke blegselleri, skåret i store stykker

1 fed hvidløg

1 laubærblad

1 nellike

Salt, peber

1 spsk hele peberkorn (evt peberblanding)

2 dl hvidvin (god)

Olivenolie

Jævning, evt Maizena brun jævning

Vand, ca ¾ liter

Sådan gør du;

Fond/sovs

Hvis lammekøllen er udbenet, bruner du lammeben samt afpudset godt af i en gryde. Krydr afpudset med salt og peber.Tilsæt dernæst tilsættes og brunes gulerødder, skalotteløg og blegselleri.

Når det hele er godt brunet, hælder du 2 dl hvidvin i gryden, og når alkoholen er fordampet,kommes krydderierne i gryden, og det hele dækkes af vand. Nu skruer du ned for varmen, og kan skumme evt. urenheder fra.

Det hele simrer til væsken er reduceret til en trediedel. Si væsken over i en mindre gryde, og varm godt igennem. Nu kan du jævne sovsen med Maizena, til den får den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.

Sådan steger du lam på romersk vis;

Tænd for ovnen; 225 grader

Hvis lammekøllen er udbenet, drysser du med salt og peber på den indvendige side, folder kødstykkerne sammen og binder kødet med kødsnor. Med en skarp lille kniv stikker du skråt ind i kødet, og kan nu stikke et stykke kløvet hvidløg samt en lille buket rosmarin ind i den yderste del af kødet. Forsæt, til du synes at lammekøllen er pænt dekoreret. Smør godt med olivenolie på alle sider af lammekøllen og krydr med salt og peber.

Lammekølle iklædt rosmarinkviste og hvidløg

Lammekølle iklædt rosmarinkviste og hvidløg

 

Når ovnen er varm, lægges lammekøllen omvendt på en almindelig ovnbradepande og sættes i den varme ovn. Hold øje med, at lammekøllen kun brunes og ikke brændes! Det er så her, at du skænker dig selv et glas hvidvin, og mens du sipper vin, holder du øje med lammet i ovnen!

Efter ca 30 minutter er lammekøllen pænt brunet, og nu vender du lammekøllen om, så den nu har den rigtige side op. Hælder 3 dl hvidvin over og skru ned for ovnvarmen til ca 180 grader.

Når hvidvinen er fordampet, hælder du 2 dl mere på. Skulle lammekøllen stege tør, efterfylder du med mere hvidvin. Tjek temperaturen med et kødtermometer, lammekøllen er færdig når indertemperaturen er på 70 grader. Lad lammekøllen hvile lidt før du skærer ud, og anret evt lammekøllen på et skærebræt, så du kan skære for ved bordet.

Ovnstegt romersk lam

Ovnstegt romersk lam

Forslag:

Lammekøllen kan serveres med kogte kartofler, eller du kan vælge at sætte bagekartofler skåret i kvarte ind i ovnen sammen med lammekøllen, efter bruningen. Kartoflerne pensles med olivenolie og krydres godt med salt og peber. Kartoflerne tager god smag fra det stegte lam kombineret med hvidvin!

Tips

Lammebov kan også tilberedes på samme måde

 29

 

 

 

 

Salat af bitre urter (bitre urter som symbol på de bitre år i egyptisk fangeskab)

(4 personer)

1 granatæble

1 bdt radisser

¼ selleri

½ spidskål

½ agurk

1 bdt bredbladet persille

Evt. Peberfrugter (rød og grøn)

Dressing:

2 spsk Olivenolie

1 spsk Æbleedikke

Salt, peber,

1 spsk Dijon sennep

1 nip sukker

Grøntsagerne skylles og tørres evt. I salatslynge. Skær spidskålen i tynde strimler, og drys en knivspids sukker og knivspids salt på. Bland sukker/salt med salaten. Sukker og salt fjerner de bitre stoffer fra kålen, det børn kalder ”kålprut”.

Granatæblet ”rulles” et par gange på køkkenbordet, for at løsne kernerne. Dernæst skæres granatæblet over på midten, og kernerne tages ud. Dette gøres nemmest ved banke på det halve granatæble med en grydeske. Pas på, det griser godt at ordne granatæbler, der er en god grund til navnet, men granatæbler smager himmelsk. Hvis der er meget saft i æblet, kan du godt hælde saften over i den skål du skal piske dressing i.

Agurken vaskes, halveres og de bitre kerner skrabes ud med en ske. Skæres dernæst i tynde skiver.

Den rengjorte selleri skæres i tynde strimler. Radisserne skæres i skiver eller kvarte alt efter temperament. Den bredbladet persille klippes i tynde strimler. Tilsidst vendes alle grøntsagerne sammen i en salatskål.

Ingredienserne til dressingen piskes sammen, og smages til med salt og peber. Tjek om du har opnået den rette smag af dressingen, ved at tage lidt salat og dryp dressing på. Det er altid en god ide at tjekke dressingen sammen med salaten, før man hælder dressing over.

Lige før servering, hælder du dressingen over salaten og blander salaten sammen.

Tips

Reven rå rødbede kan også bruges i salaten

 

Radise og bredbladet persille

Radise og bredbladet persille

30

Bon appetit!!!

Rigtig god påske og Bon appetit!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hyldest til det vilde svin – Sanglier er så Fransk som noget !!

Vild svin er vildt godt at spise!!

 

 

Her i det uberørte og uspolerede Sydfrankrig er der mange vildsvin, på fransk kaldet sanglier. Bestanden af de vilde kræ bliver flittigt holdt nede af de ivrige jægere, der i de godkendte jagtperioder ifører sig behørige gule sikkerhedsveste, skarpladte rifler og med et utal af jagthunde drager afsted. Med hujen og hundeglam går jagten på de vilde svin onsdage og søndage. Når hundene har opsporet vildsvinene, kan jægerne tage over og nedlægge det eftertragtede bytte. Smagen og udseendet af kødet fra vildsvin har intet at gøre med de tamsvin, der tilbringer en kummerlig tilværelse bag mure og på spalter i stalde. De nedlagte dyr er ikke til salg, så man må skaffe sig gode venner blandt de lokale jægere, og her er jeg jo heldig; Olga’s mand (som bliver kaldet Papa) går på jagt sammen med to andre gæve franskmænd. Glad blev jeg, da Olga fortalte, at Papa havde tænkt at nedskyde et kræ til mig! Og endnu mere lykkelig blev jeg, da der lå en seddel i min postkasse om, at der var vildsvinekød i Olga’s Maison!!

Simret vildsvin er et uovertruffent festmåltid og kræver forberedelse; så afsted til Bertrand-Berge og spørge Sabine om, hvilken rødvin jeg dog skulle vælge til at gøre vildsvinet følge? Valget faldt på  “Les Mégalithes” fra 2013, som består af druerne Carignan og Grenache fra udvalgte parceller udenfor landsbyen. Det er en AOP Fitou, en lidt kraftig og krydret vin med noter af solbær, figner og rosmarin, så det er lige den rette vin til vildsvinet, som jo har levet af vilde urter og frugter fra det samme område, hvor vinen dyrkes. Det må da være terroir!!

Vildsvinet lagde jeg i bad i rigelig vin (vær ikke fedtet!), finthakkede skalotteløg, laurbær fra min have, rosmarin, enebær, peberkornsblanding (hele korn), 3 nelliker, 6 fed knust hvidløg, og 1 økocitron skåret i både. Vildgrisen bader således i et døgn i vilde urter og vin, og jeg lover, at den krydrede duft af vin og urter breder sig fra køkkenet til resten af huset.  Efter et døgn i urtebad er kødet klar til at blive tilberedt.

svin 006

Vildtsvinekød nedlagt af Papa

Urte og vin bad

Urte og vin bad

Kødet ( ca. 1 kg)  tages op af lagen, der kasseres. Kødet duppes tørt. I en stor stegegryde svitses 200 g bacon i olivenolie. Når bacon er brunet, tages det op og sættes til side. Så er det tid at brune vildsvinekød, salt og peber godt. Når kødet er brunet, tages det op og sættes til side. 4 fed hvidløg hakkes, 3 løg skæres i kvarter og 2 nelliker stikkes i den ene båd, 2 gulerødder skæres i tykke skiver, og hele molevitten brunes let i olivenolien/bacon fedtet.

Vildsvinekødet kommes derefter i gryden til grøntsagerne sammen med 2 laurbærblade, 4 enebær, en rosmarinkvist, 1 spsk. peberblanding (hel peber), bacon tilsættes og du rumser rundt i gryden, til det hele er varmet godt igennem… så smider du 2,5  dl Armagnac i gryden, stryger en tændstik og flamberer hele herligheden. Når flammen går ud, drysser du et par spiseskefulde hvedemel i. Rør godt i gryden, og når melet er absorberet og har dannet lidt “crust” på overfladen af kødet, hælder du med storsind en halv flaske Les Mégalithes i gryden. Når alkoholen er fordampet, skruer du ned for varmen, og lader dyret simre i et par timer. Du kan efterfylde med mere vin eller vand, så det ikke koger tør.  Mens du således lader duften af simret vildsvin brede sig i huset, og du vasker op efter de indledende øvelser, kan du meget passende nyde et lille glas af vinen.

Når kødet er mørt og nærmest falder fra benene, er tiden kommet til, at du rister 250 gram svampe på en pande (husk først at salte svampene, når de er brunet, ellers trækker der for hurtigt vand ud).

Kødet tages nu op af gryden og holdes varmt, evt. i ovnen. Væden i gryden tilsættes de brunede svampe og reduceres, til du har en tyk sauce. Først når konsistensen er, som du foretrækker det, smager du evt. til med salt og peber.

 

Så er vi næsten klar

Så er vi næsten klar

Nu er du klar til at servere og nyde det mest velsmagende grisekød, du nogensinde har sat tænderne i ! Vinen er en perfekt følgesvend til måltidet, og du kan vælge at servere bagte halve kartofler eller kartoffel/rodfrugtmos til. Et sådan måltid tager meget lang tid, og man kan kun blive glad i låget af at dele smagen af Sydfrankrig med gode venner. Snakken går godt med god simremad på bordet!

 

 

Bon appétit

Bon appétit

 

 

Hvis du nu sidder og græmmes over, at du ikke lige har adgang til en Olga, der kan sende Papa ud med riflen og nedlægge et vildsvin, så fortvivl ikke. En god økologisk grissebasse, der har tilbragt hele sit griseliv udendørs og spist god grisemad, som f.eks. Hindsholmgrisen, kan godt gøre det ud for en-næsten-det-samme ret. Ellers må du komme på besøg hos mig til foråret eller næste efterår og gøre dig fortjent til en middag 🙂

Til gengæld lover jeg dig at krydre måltidet med historien om, hvordan en af landsbyens beboere lykkedes med at skyde sig selv i foden … to gange indenfor samme jagtsæson …

 

 

Bon Appetit!!

 

 

 

 

 

 

Jord og trylleri med tomat på bordet :Lær af franskmændenes samtale måltider

 

Franskmændene bruger hver eneste anledning til at holde pique- nique, og måltidet har en meget vigtig social funktion. Det fælles måltid styrker sammenhold, og giver en  god anledning til samtale og dialog. Mangt og meget bliver drøftet, og man kan kun blive glad om hjertet ved den summende lyd af snak, latter og børnenes leg.

Alle bidrager med lidt godt til mave og gane, og alle lækkerierne bliver sat på et fællesbord.Der bliver snuset og smagt, spurgt ind til opskrifter, eller hvor er lige de lækre kirsebær indkøbt? “Ih” og “åh hvor lækkert, prøv at smag dette her” lyder det rundt omkring i flokken, der samles omkring det lange bord.

Fete des Cucugnan 005

Utroligt hvor flot et bord der dækkes på fem minutter på et sølle slidt cementbord

Fete des Cucugnan 008

 

 

 

 

 

 

Olga bebudede mig da også, at vi skulle fejre 20 årsdagen for det selskab der står for bevarelse af vores lokale kilde; Fontaine de Cucugnan.

Ingen ved egentlig hvorfor kilden har det navn, for der er mere end 20 minutters kørsel til byen ved navn Cucugnan, men godt presset, får jeg da også historien om, at kilden vist hed Dorcignan. De to navne ligner jo hinanden, og det går man ikke op i mere. Vand, og rent vand er meget værdsat her! Hvad der ydermere er vigtigt, er fællesskabet omkring at bevare kilden, og så selvfølgelig de gode anledninger til kom-sammen det nu afføder.

En anelse præstationsangst fik jeg da også, da jeg skulle finde på nogle retter jeg kunne tage med. Efter lidt tænkepause, fik jeg den ide at udfordre franskmændenes lettere konservative indstilling til mad. I  bedste NOMA – stil tilberedte jeg “jord” og serverede med radisser, og en fusions-tomatsalat med fetaost af gedemælk, sorte oliven, agurk, purløg og nye løg.

Store var deres øjne, da de så det sorte muld med radisser, og nogle mente, at jeg serverede radisser med kaffegrums! Den første der vovede sig ud i at smage, er den lokale borgmester.  (En borgmester skal vel også gå forrest…) og han kunne lide det!! De andre kastede sig også over “jordradisserne” og tomatsalaten. Damerne ville gerne vide, hvor jeg dog havde enten fundet særlig gode tomater, eller hvordan jeg havde fået den solmodne smag frem. Borgermesteren var meget begejstret og mente at mine retter var afrodisia..  det vil jeg tillade mig at betragte som en stor udmærkelse!

Olga supplerede med at fortælle forsamlingen, at jeg er en dygtig Cuisiniere. Ydmyg og lettere røde kinder fik jeg som en ungpige.  Højere udmærkelse med de ord fra Olga kan man eller jeg, ikke opnå!

Fete des Cucugnan 006

Lækre filodejgs-reder med tapenade a la Olga Radisser i jord står lidt genert bagved

En efter en bærer og byder man sin ret rundt, og det giver så anledning endnu en gang til mere snak om råvarer,tilberedning, særlige gode producenter, og små husmor-fif. Børnene ved bordene får alverdens viden om råvarer, madlavning og vine med sig  i deres bagage. Mad er kulturbærer, og det er meget tydeligt her.

Da vi endelig var færdige med at spise, det er jo en seriøs aktivitet, så det tager mindst 2 -3 timer at spise færdigt, var der optræden i bedste trobadour stil; en skøn dame fortalte fem små underholdende anekdoter på det gamle sprog; dóc.

 

IMG_3027

Marie-Odile fortæller fantastiske historier

Efter trobadour underholdningen drog vi hver til sit i en times tid, (det kan jo være at afrodisia havde sin virkning i de små franske hjem) for derefter at mødes til koncert i kirken. Fem skønne kvinder sang cappella, smukt, smukt, smukt. Imens kunne vi så fortsat slå tiltrængt mave og lade os underholde. En helt fantastisk musisk koncert, wauw.

Koncert i kirken 007 (2)

Taget letter i kirken!

Som en fornuftig og rationel afslutning på dagens festivitas, og den afsluttede koncert, gik vi igen til et nyt fællesbord, og nød små forskellige lækre hapser, naturligvis fulgt af forskellige lokale vine.

Koncert i kirken 024

– og der kommer flere lækkerier frem på bordet

Koncert i kirken 020

En lille bid mere kan jo aldrig gavne..

Man sover dejligt ovenpå sådan en pique-nique, og den fredfyldte stemning kan man leve videre et par dage på!

Tricket med tomaterne??????

Drys et nip rørsukker og ganske få dråber rigtig god æblecider eddike på de skiveskårne tomater, og lad eddike og sukker trylle de kemiske gode smagsstoffer fra tomaten frem:) efter et kvarters tid kan du tilberede din tomatsalat som du plejer eller har lyst til.

 

Koncert i kirken 025

Til næste picnic vil jeg overraske med lidt “sand”, “sne” på Canigu og lidt anderledes brug af lavendel,

Bon appétit!