Timian i blomst – og duften af bryllup?

…og hvordan hænger det så lige sammen? Jo,  lige nu blomstrer timianen. Smukke lyslilla blomster på de grønne, små stængler. Overalt står små buketter rundt omkring i forårsolen, og øjet fanges af de små, velduftende forårsbebudere.  Det er kun ganske kort tid timianen blomstrer, og når vi er her i det Syd Franske om sommeren, må vi kigge langt efter blomstrende timian. Vinden fra bjergene og den varme sol tørrer planten ud i begyndelsen af sommeren, men til gengæld er planterne helt tørret og klar til at blive opbevaret enten på glas eller blot lægges på et fad, så jeg kan “plukke”, når timian skal i gryderne.

Vild timian i blomst

Da vi skulle giftes spurgte min tilkommende ægtemand mig; ” Hvilke blomster vil du have i din brudebuket??”. Det kunne jeg ikke lige svare på, så jeg tænkte mig lidt om og svarede; ” Bare det er noget der kan spises!”.  Folk der kender mig ved, at passer meget godt til mit sindelag, for jeg tænker altid på, om dette eller hint kan spises.

Da vores bryllupsdag oprandt, havde den kommende ægtemand efterkommet mit fromme ønske: den smukkeste buket at champagnefarvede roser, vild timian, dildstængler! bundet som den smukkeste buket af blomsterbinderiet på Dronningsgårdsvej i Holte. Jeg tror ikke de var vant til at efterkomme den slags ønsker til en brudebuket. Min brudebuket, og alle der bar små knaphulsbuketter, fyldte kirken med den mest fantastiske , og efter ceremonien i Sct. Jørgensbjerg kirke i Roskilde, var der da også en af bryllupsgæsterne der sneg sig til en bid af min buket. Buketten tog jeg med på vores bryllupsrejse, der gik til Sicilien. Vi sejlede ud til øerne Salina, Vulcano og Lipari, og der imellem to af øerne, kastede jeg den stadig velduftende men noget derangerede buket ud i Middelhavet. Matrosen ville først ikke have at jeg klatrede ud på dækket under overfarten, men da han fangede hvad mit forehavende var, og at min buket havde rejst med os fra København på bryllupsrejse, gav han mig lov (nok noget hovedrystende over den tovlige nygifte kone)..

Vi samler en stor buket af timian i blomst og rosmarin der ligeledes står i fuldt flor. Duften af urterne gør mig lykkelig og ør, og jeg glæder mig til at kunne “plukke” senere fra den fyldte kurv, når der skal kokkereres i det lille køkken. Bilen dufter herligt da vi kører hjem mod landsbyen, og nu fylder timian duften hele huset med minder om duften af bryllup.  Vi koger lækker grøntsagssuppe , krydret med blandt andet den vilde timian, og nyder duften af de friske urter, og taler om alle de gode minder fra den dag i Sct. Jørgensbjerg for snart mange år siden, men hele huset dufter af de friske urter.

Vild timian

 

 

 

Comme il faut eller comme les faus?

10 juli 2013 125
Efter en længere pause, ikke fra livet eller gryderne men fra skriverierne, er CuisineK klar til nye eventyr.
I mit sydfranske køkken, er foråret for alvor ved at rykke ind. De første vilde asparges er allerede nu fortæret. De første mange år kunne jeg simpelthen ikke finde de vilde asparges. Nærmest desperat ledte jeg fortvivlet rundt omkring i krat og buskads, uden held. De ældre franske damer fra landsbyen, går deres små ture, og bringer det ene lækre bundt hjem efter det andet. Hvad gør en klog kone? bider hovedet af al skam, og spørger en venlig dame, der var på vej hjem mod landsbyen, med det flotteste bundt asparges jeg længe har set. Damen forbarmer sig over den stakkels uvidende dansker, giver mig bundtet med asparges, og instruerer nøje i hvor man skal lede efter guldet. Det foregår under træerne, og jeg har ledt helt forkert; troede at vilde asparges voksede tæt på jorden, og slet ikke havde den frækhed, at stikke frem i øjenhøjde! Således beriget med naturindsigt, følger der så lige også en opskrift på hvordan den perfekte omelet tilberedes; hun vil gerne sikre sig, at råvarerne behandles korrekt og tilberedningen ligeså;

Timing er kodeordet:)
De friske vilde asparges skal blot blancheres i kogende vand (tilsat lidt salt) i et minut, derefter afkøles i iskoldt rindende vand. (altså de asparges der er tilbage efter gåturen hjem med høsten). Dryppes tørre i et dørslag.

Dernæst piskes æggemassen:(2 -3 æg per person)
Æggemassen skal naturligvis kun bestå af gode, friske økobøko æg, der piskes sammen med en gaffel.40 slag skulle være passende.Et nip salt og peber,- og så er du klar.

Hemmeligheden består i, at panden skal være ganske varm før smør kommes på. Herefter skal panden bevæges, så det smeltende smør fordeles også op ad kanterne på panden. I det øjeblik smørret er bruset af, og du kan se at det skifter farve til brunt, hælder du den piskede æggemasse masse på panden. Stadig fuld power på varmen, så der dannes “skorpe”. Panden bevæges i faste ryk, så æggemassen ikke hænger i. Når æggemassen er næsten stivnet, lægger du fyldet på. Med et par raske snuptag, kan du vippe æggemassen tæt ud mod kanten af panden, og vupti, vil omeletten folde sig fint sammen. At servere!!! Den skønne franske kvinde hedder Olga, og er blevet min bedste mentor udi kunsten at finde spiselige sager i naturen, og dele viden om hvordan man får selv det mest simple måltid til at smage himmelsk. Hun har medfødt talent og viden om smage, krydderier, krydderurter og deres elegante stjerndrys til alverdens retter. Rundhåndet øser hun af sin lærdom, og jeg lytter med store ører på vores daglige ture. Olga deler gerne sin viden med mig; hvor gror de bedste mandeltræer? hvilke figner er bedst egnet til confit til oste? hvilke tre grønsager kan give den mest fantastiske suppe?
Naturen er den største ressource her, og jeg elsker at “shoppe” rundt i hegn og krat med Olga, og finde urter og alskens spiseligt.Ok, når vi mødes på torvet til markede, får jeg også lige et par gode hint om hvilke fisk, grøntsager og kødstykker der er ugens musthaves.
Du er heldig, for jeg deler gerne denne viden med dig!

Bon appetit,
maj 2015 178

Kvan- Engleurten der nærmest er gået i glemme-bogen

Kvan (5)
Kvan – Engleurten

Kvan er en gammel og næsten glemt plante, og er den nok den plante der har haft størst betydning for vores nordiske kulturhistorie. Der findes mange underarter af kvan, men det er især Strandkvan der findes vildtvoksende i Danmark medes Fjeldkvan findes vildtvoksende i Grønland og Island. Jeg er så super heldig, at kvan vokser vildt her ved Roskilde Fjord. Vores forfædre kendte kvan, og havde stor respekt for planten og dens egenskaber, hvilket afspejles af det latinske navn, Angelica, der betyder engel.Strandkvan, angelica archangelica ssp littoralis, findes vildtvoksende flere steder i Danmark, på tangvolde og langs vandløb. Og også visse steder langs Roskilde Fjord, her ved “min” del af fjorden. Strandkvan er mere bitter i smagen end Fjeldkvanen der vokser i Grønland og Island.

En kvan uden blomsterstand kan forveksles med en kæmpe skvalderkål og ser egentlig ikke ud af særlig meget. Når kvan står i blomst kan den forveksles med den forkætrede Bjørneklo, hvilket desværre sker af og til. Her ved vores del af Fjorden, har grundejerforeningen heldigvis ikke forvekslet Kvan med Bjørneklo, så nu har vi en stor frodig eng med vildtvoksende kvan.Hvis du for lyst til at indsamle kvan, skal du sikre dig ikke at forveksle den med andre skærmplanter der er giftige.

På grund af plantens c-vitamin indhold brugte man den i Norge, Island, på Færøerne og i Grønland til at modvirke skørbug. Kvan var en af de første planter der blev dyrket i Danmark og man dyrkede planten i specielle kvan-gårde. Man brugte kvan både i madlavning og til medicin. Kvan indeholder udover c-vitamin, mere end 700 æteriske olier. Rodstokken blev anset for at være særlig virksom, og den indeholder blandt andet æteriske olier, organiske syrer og garvestoffer som man behandlede mavesmerter, tandpine, vejrtrækningsproblemer og nyreproblemer med. I middelalderen blev kvan brugt i kampen mod pesten. Ikke underligt, at man betragtede kvanen med ære, og kvanens latinske arts navn er da også archangelica, hvilket betyder ærkeengel. Mindre kunne ikke gøre det! Plantens betydning var så vigtig, at vi har opkaldt byer efter den, Vanløse er egentlig Kvanløse..
Samerne brugte kvan længe før andre nordboere, og vidste at kvan har et højt indhold af c-vitamin, som det kunne være svært at få tilstrækkeligt af om vinteren. Samerne blandede derfor rensdyrmælk med kvan og andre urter, hældte det hele i skindsække, som de gravede ned i sneen. Voila, på den måde havde man c-vitamin depoter til hele vinteren.
Kvan nedbryder oxalsyren i rabarber. Stænglerne kan blancheres og derefter koges som grønsag, og man kan også knuses og koges sammen med frugt til marmelader. Stænglerne af kvan kan kandiseres og i Frankrig dyrker man ligefrem kvan til brug for kandisering. Kvanfrø bruges som smagsgiver i vermouth, chartreuse og gin. Kvanblade kan tilsættes snaps og blive til en særlig velsmagende besk. Den karakteristiske smag i Benediktinerlikør skyldes indholdet af kvan. Kvan (1)

Stængler og blade kan bruges blandt andet i salatskålen og de tørre frø giver super god aroma til de syltede hyben, der er en oplagt ledsager til gode, smagfulde oste. På billedet kan du se de fine, tørrede frø, der om lidt ender i gryden med hyben og sukker.

Kvan kan også dyrkes i haven. Den skal placeres i en god fugtig jord, og kan godt lide at stå i halvskygge. Kvan er meget dekorativ, og er rigtig god plante for havens dyreliv, hvor den tiltrækker mange svirrefluer og bier henter også nektar fra planten. Flere fugle lever godt af planten, enten af frøene eller de mange insekter, som holder til omkring planten.
Naturstyrelsen anbefaler at kæmpe-bjørneklø udryddes og erstattes af vores gamle, nordiske kulturplante. Det kan vi der elsker kvan kun tilslutte os.