Når der går rock’n’roll i wok’en – Anekdoter fra madscenen bag Orange Scene i Roskilde

Knud Damgaard med bogen “Kok’n’Roll” om årene som frivillig bag Orange Scene og repræsentant for firmaet “Fender”

 

Måske du husker kaffe-reklamen, der med stor succes kørte for mange år siden: ”Hvad serverer man for uventede gæster”? Hvis du nu pludselig fik en rockstjerne, en af de rigtig store stjerner, på besøg, hvad ville du så diske op med? Hvis Bob Dylan eller Neil Young lige kom forbi til spisetid? De fleste ville nok gå i panik og blive ramt af præstationsangst.  Og hånden ville sikkert ryste lidt, hvis du skulle stege en bøf medium rare, mens en af de store stjerne stod og ventede sultent? Medens musikken spiller, og du rocker løs til en koncert, får du så pludselig en tanke om, hvad de store stjerner og deres crew mon spiser før og efter en koncert, hvor de har givet alt, hvad de har i sig?

Bogen “Kok’n’Roll” er krydret med anekdoter om mad, musik, de store stjerner og deres crew, og Knud Erik Damgaards mange år som frivillig bag ved grillen i festivalkøkkenet fra 1998-2013, hvor han har mødt de fleste af de største.

Knud Erik Damgaard har i mange år været frivillig maestro og har slået takter an bag den store grill og wok bagved Orange Scene på Roskilde Festival. Grillet et utal af steaks, bøffer og pølser, ristet krydderier og blandet olier for at få wok-retterne til at blive smagssymfonier – orkestreret af manden med passion for god tilberedt mad og rock’n’roll.  Han har mødt de fleste af de helt store stjerner og kokkereret til de fleste. Passionen for mad skyldes bestemt ikke, at Knud faldt i gryderne som dreng, som Obelix, men den voksne Knud skvattede i wok-gryden og udviklede sin helt egen stil. 

Når du læser bogen, får du indsigt i et menneske med stor passion for både mennesker og mad. Knud har åbnet dørene (og køkken) til sit hjem for utallige stjerner, små som store, og du får et kig ind i et hjem, hvor der er åbenhed og gæstfrihed. Forvent ikke stor kogekunst og minutiøst præcise opskrifter, som du kan eftergøre, men anekdoterne og fortællingerne bringer budskabet om den fandenivoldskhed, der er en del af Knuds personlighed, og som slippes fri, når han jonglerer rundt med ingredienser, krydderier og olier, simreretter med øl, grillede løg med chili, så det hele går op i en højere enhed som en komposition med personligt signatur. Det personlige aftryk i maden, gæstebuddet, er jo i virkeligheden det, det hele handler om for Knud, og gæstfriheden i hans hjem afspejler et menneske, der er åbent og er ikke uden selvironi. I bogen beskriver Knud sin egen fordom overfor amerikanernes viden om mad, og hvordan han tidligere har promoveret dansk gastronomi overfor gæster i hans hjem ”from over there” med læssevis af brun sovs, flæskesteg og jordbær. Senere er musikken i Knuds gastronomi steget til anderledes højder og selv-uhøjtidelige beskrivelser af signaturretter ved festival-wok’en og mødet med musikere og deres crews, bringer da også sulten frem hos læseren. Måske vi kan lokke mere præcise opskrifter ud af Knud senere hen? jeg går gerne i køkkenet og er med til at efterprøve kunststykkerne, hvis tonerne slås an.

Med nænsomhed får du også indblik i nogle af bagsiderne ved berømmelse og endeløse turneer.  Mange af de store er i virkeligheden “små” og i misbrugets vold på grund af det hårde liv, der hører med til rampelyset. Du får indsigt i sårbarheden og at stjernerne også er ganske almindelige mennesker, når rampelyset slukker, og som har brug for ganske elementære fornødenheder som noget at spise. De fleste mennesker sætter stor pris på, at andre gør sig umage for dem, og Knud er da heldigvis også blevet mødt med tak for indsatsen af de, der har smagt på sagerne ved grillen bag Orange scene.

Som repræsentant for firmaet “Fender” disker Knud også op med historier om mødet med nogle af de helt store indenfor musikken, som f.eks. Roger Waters.

Også den store ulykke under festivalen i år 2000 berører Knud i bogen, og jeg får helt mavepine igen ved tanken om den forfærdeligt tragiske ulykke, som ingen troede kunne ske.

 Kok’n’Roll er en hyldest til musikken, livet, maden, sårbarhed, bagsider af berømmelse, krydret med historier og fortællinger om alle dem, der yder deres bedste, for at vi andre kan nyde musikken eller maden, der sættes på bordet. Og som sagt er det vel det, det hele i virkeligheden handler om: “Det er fantastisk, hvad åbne arme og god mad kan føre til af dejlige stunder”, og sød musik opstår. 

 Bogen er til dig, der holder af musik, mad, anekdoter, og Kok’n’Roll vil være en kærkommen gave til en, du holder af. Skænk dig et glas rødvin og læn dig tilbage i stolen, så fødderne op på en skammel, og tag på en lille tur rundt i Knud Damgaards musik og madunivers. Man bliver glad i låget!

For helt at blive i ånden om at dele god mad og god musik, må bogen være et must på manges ønskeliste og oplagt gaveide til unge som gamle.

Knud Damgaard fik en pludselig indskydelse om at fortælle historierne til Lennart Kiil, der heldigvis tog grillhandsken op, og nu er bogen er udgivet på DreamLitt forlag.

 

 

 

 

 

2 thoughts on “Når der går rock’n’roll i wok’en – Anekdoter fra madscenen bag Orange Scene i Roskilde

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s