Tunfarseret aubergine The Catalan Way

Ude på “landet” ca 20 minutters kørsel vest for Figures, ligger en lille by, der er opstået omkring et nedlagt kloster. Byen hedder Llardo.

I et meget lille lokale, gemmer der sig en restaurant, der kun har eksisteret et års tid. Kokken er en af de utallige, der har stået i skole hos Adrian Ferran på El Bulli. Hurra for det, for nu er der en mangfoldighed af talentfulde og dedikerede kokke rundt omkring i regionen.

002001

Vi besøgte restauranten til frokost, og blev glædeligt overrasket hvor velbesøgt restauranten er,- vi måtte nemlig vente en times tid på at få bord!

 

Vi nød en tre retters menu, der alle har et skønt touch  af  Mar et Montanya, der kort og godt beskriver det katalanske køkken; hav mødes med bjerge.

 

Dette køkken, er det oprindelige middelhavskøkken, og det kommer du til at høre mere om!

 

En af vores frokostretter, gav mig inspiration til at gå i køkkenet derhjemme; så her får du opskriften på tunfarseret aubergine.

 

Ovnbagte auberginer – Catalan style (Mar i Muntanya), hvilket betyder, at hav og bjerge mødes.

 

Som med alle opskrifter fra det Katalanske køkken, starter du med at tilberede en Sofregit.

Sofregit;

6 tomater, skåret i halve

3 store løg, finthakket

5 fed hvidløg, finthakket

100 gram bacon, i fine strimler (kan udelades hvis du ønsker vegetarisk udgave)

Salt, peber,

Olivenolie

Olivenolie opvarmes i en gryde, og løg tilsættes, samt evt. bacon. Skru ned for varmen, og rums af og til gryden indtil løgene har fået et karamelliseret udseende, og løgene er gyldenbrune. Så tilsætter du hvidløg, og presser tomatpulpen ud af de halve tomater, og rør godt rundt i gryden.  Stiller simrer du Sofregitoen, og tilsætter lidt vand hvis Sofregitoen er ved at blive tør. Simr gerne så længe du orker, jo længere jo bedre. Du kan passende åbne en flaske vin, og nyde et glas imens.

Når din tid og tålmodighed er sluppet op, smager du til med salt og peber.

Denne grundsauce kan bruges til ALT. Den langsomme karamellisering af løgene og den simrede tomat, giver en helt unik smag, og giver baghjul til den rædselfulde hurtiglavede gang “Bolognese”. Tilbered evt. en stor portion,. Kan gemmes i køleskab en uges tid men det kommer nok ikke til at ske, smager himmelsk. Prøv at tilsætte din Sofregitto til en god portion frisklavet pasta. Så er der englesang.

 

Farserede aubergine (opskrift pr person)

Beregn 1 – 2 auberginer pr person alt efter om det er forret eller hovedret, og størrelse på auberginen

Plus en ekstra til ”pynt”

Storbladet persille

1 lille skalotteløg

1-2 fed hvidløg

1 lille dåse MSC tun af super god kvalitet

1 spsk. piskefløde

Olivenolie

Salt, peber, piment

 

Auberginen skæres i halve, dryppes med olivenolie og lidt salt. Bages i ovn ca. ½ time ved ca. 180 grader, indtil indmaden er mør.

Tag de møre auberginer ud, og med en ske ”graver” du indmaden ud. Den ekstra aubergine (uden indmad) sætter du retur i ovnen.

Aubergine indmad moses med en gaffel sammen med det afdryppede tun kød. Blandes med finthakkede skallotteløg, hvidløg, smages til med salt, peber og  1 tsk piment pr halve aubergine. Fyldes tilbage i aubergine skallerne.

Når de tomme aubergine skaller i ovnen er sort-brune (næsten tørre) tages de ud.

Sofregit i røres en spsk. piskefløde, og du lægger et lag ovenpå fyldet i auberginen.

De fyldte halve auberginer grilles indtil de har en sprød overflade.

Serveres med et drys af bredbladet persille, samt knust/pulveriseret ovnbagt aubergine skal.

Bon appetit!

 

072

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s