Vin høsten er startet!

I min, og jeg siger med fuldt overlæg “min” landsby, med kun ca 500 indbyggere, er der mere end 6 selvstændige vin producenter. De andre vinbønder leverer ind til Cooperativet i Tuchan, Cave Mont Tauch.

Det meste af året har jeg på mine daglige ture, iagttaget vinmarkerne, og fulgt dem fra små nøgne gråbrune grene, til de smukkeste grønne vinranker, der snor sig og skyder op i alle retninger, med tunge modne drueklaser.

Et er i hvert fald sikkert; både mine to hunde og vildsvinene tager ikke fejl! Når Muscat druerne er fuldmodne, lokker deres sødme på grund af det høje indhold af sukker, både vilde grise og mine hunde til!! Mine hunde stjæler druer! De elsker at guffe druer i sig, og det til trods for at flere hunde-kloge-bøger med al tydelighed kundgør, at druer IKKE er sundt for hunde. Hvorvidt druer skulle være usunde for grise, må jeg lade være usagt. Vildsvinene er så tilsynene ladende rimeligt upåvirket af en eventuel note i en bog om  at det ikke er griseføde; vildsvinene her går helt besærk og kan over en nat ødelægge en hel høst af Muscat druer.  Vinbønderne tager alle midler i brug for at beskytte vinmarkerne; alt fra elektrisk hegn (spørg bare min ene hund hvordan det virker..) til at opsætte fugleskræmsler, eller små poser med menneskehår i gamle nylonstrømper, der skal afgive en afskrækkende menneskeduft. Hvert år udspiller der sig en kamp mellem mennesker og vilde grise, om hvem der kommer først til marken!

 

druespisning 008

Modne druer 2015

Bertrand Berge Harvest 194

 

 

 

 

Bertrand-Berge

Bertrand-Berge

Bertrand -Berge et af de ældste vinhuse her i byen, og jeg sætter stor pris på deres vine og især, at de overgår til økologisk vinproduktion.  Vinhuset gør en stor indsats for både lokalsamfundet nu og her, men også fremover ved at påtage sig et miljømæssigt ansvar. I dag er det hovedsagelig de to “unge søskende” ( de er således tredje generation) der står for den daglige produktion og markedsføringen mens den ældre monsieur Berge passer den daglige butik, der hver dag besøges af vin-ivrige og interesserede vinturister.

Op til høsten er der en spændt stemning i byen, mon dette års høst bliver godt? en god vinhøst er vigtig ikke bare for den enkelte familie, for landsbyen her men også for hele området.  Om sommeren når hele Corbieres emmer af feriestemning og de forskellige vinproducenter holder Caviart (smagsprøver med små tapas og optræden med musik eller måske kunstudstilling) kan det ære lidt svært at forestille hvilket hårdt arbejde der ligger bag et godt glas vin.

Bertrand-Berge har netop som de første høstet de små Muscat druer, der ender deres dage i et glas godt køligt hvidvin, der skal ledsage en eller anden lækker fiskeret. Så afsted en tidlig morgen, og se det første læs druer komme ind. 2000 kg druer er der høstet i dag. Med håndkraft forstås! Kun de særlige små modne Muscat druer håndplukkes og ender i en af mine foretrukne hvidvine. Lidt senere på måneden vil de resterende druer have nået en modningsgrad der gør dem klar til høst.

Jeg kiggede indenfor portene, da det første læs kom i hus.

2000 kg fine små Muscatdruer

2000 kg fine små Muscatdruer

 

 

 

 

 

 

 

Måske tænker du, at vindyrkning må være en af de mere romantiske beskæftigelser, men her må jeg så lige afsløre at det er hårdt, fysisk arbejde. Sabine Berge er en sej kvinde, der tager fat både på byrådsarbejdet i den lille kommune, men også når druerne skal høstes.

Druerne kører via en transportsnegl op i den store ståltank

Druerne kører via en transportsnegl op i den store ståltank

 

Sabine ligger overskrævs på den kæmpestore ståltank, højt oppe under loftet. Det er bare en ganske almindelig stige hun kravler op ad, jeg tror ikke hun har højdeskræk!

 

 

 

Alt foregår med nænsom hånd, men det kræver kræfter!!

Håndarbejde!

Håndarbejde!

Bertrand Berge Harvest 002 Bertrand Berge Harvest 034

Frisk druesaft

Frisk druesaft

Den nypressede druesaft føres via en slange til sidste opholdssted for de næste 8-9 måneder

Den nypressede druesaft føres via en slange til sidste opholdssted for de næste 8-9 måneder

 

Det hele overvåges af Bertran-Berge Sr.

Det hele overvåges af Bertran-Berge Sr

 

 

 

 

 

 

 

Den friske grønne druesaft måtte vi selvfølgelig smage på, MUMS!   Og hvad er mere fristende end at tage et “før-og efter” foto af druerne og den skønne hvidvin druerne bliver til?

Druer og nypresset druesaft og hvidvin fra sidste års høst

Druer og nypresset druesaft og hvidvin fra sidste års høst

Mens høstarbejdet står på, kommer der selvfølgelig andre nysgerrige til end mig, og nogle bliver da også fristet til at smage de forskellige vine. Her træder M Berge så til, og fortæller gerne om detaljer om de enkelte vine. Pludselig ser jeg, at de drueklaser jeg brugte til fotooptagelsen bliver nydt af børnene, der tålmodigt må vente på at forældrene dufter, snuser, roterer vin i glasset, og med kendermine smager på de gode dråber. De ender da også med at købe kassevis af vin.

Jeg tager et par klaser grønne druer med hjem, og går i køkkenet. Kylling simret i friskpresset druesaft, det må du prøve! Hvis du ikke lige har din egen vinbonde ved hånden, kan du købe grønne druer og køre igennem din juicer.Bertrand Berge Harvest 162

 

 

 

 

 

 

Kylling i friskpresset druesaft

Kyllingestykker brunes af i en gryde , kom finthakket løg i gryden, og krydr med salt og peber. Et enkelt finthakket hvidløg kommes i, og friskpresset druesaft kommes i gryden, så det knap og nap dækker. Det skal simre og ikke koge. Skru ned for varmen og lad duften af skøn sødmefyldt kylling brede sig i køkkenet.  Efter 30 minutter kommer du franske grønne linser i gryden. Husk at skylle dem grundigt før brug. Kig til kræet indimellem, og juster evt med god kyllingefond hvis der mangler væde. Nu tilsætter du lidt frisk rosmarinkvist, timian, en nellike, et enebær og et laurbærblad. Når linserne er kogt møre, er du klar til at servere en herlig ret! Husk endelig en god kølig Rosevin til.

Wine Chicken 016

Så mens jeg spiser min lækre kyllingeret simret i friskpresset druesaft, kan jeg jo sidde og drømme mig 8-9 måneder frem, hvor jeg kan hente en super-god hvidvin hos Bertrand-Berge!

Bon Appetit!!!

 

Bertrand Berge Harvest 061

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s