“Not on a main road”

DSC_0849

Køkkenresidensen er for en tid flyttet til det sydfranske. Nærmere bestemt der, hvor Frankrig er uspoleret og upoleret. I det autentiske allersydligste Frankrig, hvor man nok er mere katalansk end fransk. Der, hvor Pyrænæerne “falder” ud i Middelhavet, og hvor mere end 15 forskellige vinde kappes om at tage over. To af vindene er de mest magtfulde. La Tramontane, der puster kærlige varme åndedrag inde fra de Sorte Bjerge og tørrer vinstokke, marker og alt, kort sagt:  tørrevejr. La Tramontane sikrer, at alt tørrer, og at vinstokkene ikke står våde og udvikler diverse sygdomme. Den anden mere barske og rå vind, le Marin, vender hele Middelhavet rundt og køler vandet ned til nærmest modbydelige kulde, og regnen kommer piskende fra havet og trækker ind over land og bjerge. Begge de to store vinde kan blæse med styrker, der er helt ubegribelige. Jeg har prøvet at læne mig med hele min krop op imod vinden og mærke, at vinden bar mig!

DSC_0751

Klimaet og naturen her er meget dramatisk, med bjerge og dale, vinmarker og små landsbyer, hvor tiden står stille. Her er bukket og bakket, og man aner de fantastiske stærke kræfter, der en gang i tidernes morgen har skabt kløfter og dale, bjerge og floder. Vulkaner og jordskælv har rumsteret og regeret, flyttet stene på størrelse med højhuse og plantet dem som skulpturer rundt omkring i landskabet. Her bestemmer naturen, og sætter dagsordnen for bondens arbejdsdag i vinmarken.
I en sådan lille typisk fransk landsby, der ligger højt på bakke, med kirken som det højeste punkt, her har vi et gammelt hus. Husene er bygget ganske tæt sammen, er nærmest viklet ind og ud af hinanden. Husene danner fælles værn mod vinden og hjælper med at holde kulde ude af husene om vinteren, og varmen ude om sommeren.
Uanset hvor øjet falder, er der en gammel middelalderborg eller to at ane i horisonten, og bevæger man sig bare lidt rundt i det kuperede landskab, kan man se Canigou, det hellige bjerg, som selv om sommeren har sne på tinderne.

Lige nu er sommeren ved tage rigtig fat, og temperaturerne når op et par og tredive grader. Råvarerne bugner hos den lille købmand, der hver dag får friske forsyninger op på bjerget- og helst lokale leverancer. Origine Rousillion står der på de fleste grøntsager. Kvaliteten er forbavsende god, og på de daglige ture til købmand kan det være svært at beslutte, hvad man skal vælge.

Lige nu er det højsæson for blandt andet abrikoser, solmodne tomater i alle farver og størrelser, artiskok, hvidløg, majroer, spinat, salater i alle afskygninger, spidskål, rødbede, gulerod, kartoffel, squash, bønner, løg, ærter, peberfrugter, græskar, selleri, melon, nektariner, ferskner, appelsin, hindbær, figner, dadler, auberginer, kål, radisser…. så afsted de få skridt ned af vejen til butikken, hvor det bugner med frugt og grønt. Ægtemanden kan få lov til at spadsere lidt længere, nemlig 400 m til en af de lokale vinproducenter og “høste” et par flasker kølig rosé vin.  Bienvenue, Sud de France, nu skal jeg i køkkenet og kokkerere!

Køkken

Advertisements

3 thoughts on ““Not on a main road”

  1. Fin beskrivelse af det sydfranske.
    Her til aften har jeg lavet oliventapenade a la provence, så intens og mættet smag – wouw. Serveret på ristet speltbrød samt på en sprød salat.

    Like

  2. Kære Gitte
    Sikke et charmerende indlæg og hvor lyder der skønt i jeres private ferie paradis!!!! Her stiger mundvandet når jeg læser om alle de skønne lokale råvarer i har adgang til – misundelsen er til at tage og føle på:-) Rigtig god ferie til jer begge!
    Kh. Benedikte

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s