Lapin au Moutarde – en overset delikatesse

På vores middagsbord er der ofte kanin, og jeg ynder at få mine kursister til at tilberede kanin.

Når jeg holder kokkeskole i Syd Frankrig, er der altid kanin på menuen.

Olga værdsætter også, at kanin hører med til kødsortimentet. Men dyrene skal have haft det godt, ellers kan det ikke spises, siger Olga.

Kanin er totalt undervurderet som kilde til protein, og for franskmændene er det en ganske naturlig råvare, og enhver husmor (eller husfar) med respekt for sig selv, og sine køkkentraditioner har naturligvis flere opskrifter på lager.

 

Kanin købes frisk, og ligger i montren hos slagteren, sammen med kylling, oksekød, svinekød, pølser, fars og hvad der nu lige falbydes. I vores lille lokale supermarked, der betjener de godt 500 -600 indbyggere, har kanin i slagter montren. Man køber kaninen med hoved på forstås, for man skal jo kunne tjekke dyrets sundhedstilstand ved at se om øjnene er klare. For de fleste er det nok en større udfordring, I Dan nemlig at se det dyr i øjnene man har tænkt sig at spise! Olga forklarer, at man jo skal kunne se om dyret er frisk. Derfor kan man også få kyllinger og andet fjerkræ med fødder (!) og hoved intakt. Første gang jeg stod med julekalkunen og et bjerg af trøfler og kastajner kræet skulle farseres med, tog det lidt tid før jeg mandede mig op til at få skåret hovedet af dyret. I ærbødighed overfor kræet, lagde jeg taktfuldt en serviet over dyrets hoved… ligeså meget for at kalkunen ikke skulle kunne se mig i øjnene..

For mig er det meget respektfuldt, for det første at se dyret i øjnene før du beslutter dig for at spise det, og for det andet, er det et vigtigt valg at gøre; at spise det, der med tydelighed har haft et godt liv og ligeså godt endeligt. Ellers skal det IKKE ende i mine gryder og på mit bord!! At lære kunsten at se på og vurdere madkvalitet, er en disciplin der skal og kan læres, og videregives til vores børn.

Derfra fravælger jeg også, at sætte tænderne i kød, der ikke behandlet ordentligt, punktum, færdig.

Kaninkød smager på mange måder som kylling, og så alligevel ikke helt som fjerkræ. Kaninkød kan krydres og marineres med hvad hjertet begærer, men her på Kokkeskolen valgte vi en god gammel sydfransk tilberedning; marineret med Dijonsennep og krydderurter der netop var plukket udenfor landsbyen, samt selvfølgelig, hvidløg. Man kan ALDIG få for meget hvidløg! Altså hvis det er hvidløg af god kvalitet, og ikke super-udpinte kinesiske ikke-øko-føj-løg. Så er ingen vist i tvivl om min holdning til kinesiske hvidløg.

 

 

I Danmark kan du som regel købe kanin i Irma. Kaninen sælges parteret i store stykker uden hoved, så her behøver du ikke se kaninen i øjnene. Kanin kan også bestilles hos en god slagter eller måske er du også hoppet på vognen med urban farming og har din egen kaninfarm til din husholdning.

Hjemme i Danmark er jeg så heldig at have min egen kanin-farmer. Her har dyrene haft et godt kaninliv til det sidste, og de frosne kaniner bliver skam leveret nærmest til min dør  (og fryser..).

I gamle catalanske og Syd Franske kogebøger finder man et utal af opskrifter, og jeg vil da lige nævne en populær udgave, hvor kanin tilberedes med vinbjerg-snegle. Hvis du rynker på næsen og tænker: “Bvadr… føj!”, så tænker du velsagtens det samme når de moderne kokke anpriser myrer, maddikker og andet små kryb som det nye “sort”.

Nå, hverken mine kursister eller min familie er så meget avantgarde, at jeg tør præsentere den version af kanin men vælger gerne en af de opskrifter, der kan få folk til at overveje at sætte kanin på menuen derhjemme.

En god lidt tør hvidvin bør naturligvis følge med, og når jeg er på den sydlige destination, vælger jeg en Les Garrigues fra Cave Mont Tauch. Du kan læse mere om det lokale vin cooperativ ved at følge linket her: http://mont-tauch.fr/

Siden er på fransk og hvis det ikke er din stærke side, så snyd alligevel ikke dig selv for at kigge lidt rundt i universet. Cave Mont Tauch har et vildsvin som deres brand. Sanglier (vildsvin på fransk) er der rigtig mange af her i området, og de har nu nået et antal der truer vinbøndernes afgrøder. Vildsvin ved nemlig også hvad der er godt, og kan på en nat ødelægge en hel mark med Muscat -druer.  Bestanden af vildsvin er vokset markant de sidste år, og alene i år er der netop startet jagt på mere end 20.000 vildsvin.  Det er en anden historie som du får senere, nu tilbage til kanin-dyret;

Vine fra Domaine Jones, Cave Mont Tauch samt Domaine Poc A Poc

Kanin i Dijonsennep sauce

Kanin i Dijonsennepssauce- Lapin a la moutarde (4-6 personer)

1 kanin på 1,5 kg

Salt og peber

2-4 gulerødder

1 pastinak eller persillerod

Ca. 6-8 spsk. Dijon sennep

6 skalotteløg

3 fed hvidløg

1 hel nelliker

250 g grønne Puy linser

5 dl bouillon (kalv, grøntsag eller kyllingefond)

evt. en lille håndfuld gode sorte oliven

Krydderurter:

Persille, frisk eller tørret timian, laurbærblad, frisk rosmarin-kviste, enebær

50 g smør

1-2 dl tør hvidvin ( plus et glas til kokken)

1 dl cremefraiche eller piskefløde

½ citron, saften af

Kaninen parteres i flere stykker, og smøres med Dijon-sennep. Medens kaninen bader i Dijonsennep, (gerne en halv time mindst), klargører du grøntsagerne: hvidløgene hakkes fint, skalotteløgene skæres i kvarte, gulerødderne vaskes og skæres på skrå i skiver af 2 cm, pastinak skæres i tern.

Kaninstykkerne brunes forsigtigt i en gryde i brunet smør. Når kødet er fint brunet, tilsætter du grøntsagerne og svitser det hele godt.

Krydr med salt og peber, og tilsæt hvidvinen. Når alkoholen er dampet væk, tilsætter du krydderurterne, og den hele nellike samt fond/bouillon. Dæmp varmen og læg låg på gryden.  Nu kan du så passende nyde et glas vin medens retten  simrer i 15 minutter. Derefter tilsætter du de skyllede linserne, og hvis der mangler væde må du spæde med mere fond/bouillon. Simr i endnu 20 min. Tilsæt nu de sorte oliven. Krydderurterne tages op, og fløde/cremefraiche tilsættes ved lav varme, hvis varmen er for høj, skiller saucen. Smag til sidst til med salt, peber og lidt citronsaft.

Du kan eventuelt servere portionsanrettet og pynte med lidt finthakket persille eller stængler af bredbladet persille.

Server gerne godt brød til, og naturligvis en god lidt tør hvidvin eller let rødvin.

Bon appetit!

 

Glade kursister ” Salute”

 

 

 

 

 

 

 

 

Kan en madglad dansker holde Kokkeskole i Syd Frankrig – og imponere franskmænd???

Glade kursister

Ja, da. For et par år siden, da jeg skulle afholde kokkeskole for en lille gruppe af danske glade cyklister  der besøgte vores landsby, fik jeg den ide, at min mad-mentor franske Olga, skulle kigge forbi og være “smagsdommer”.  Jeg tænkte, at hvis Olga kunne godkende de færdige retter for deres smag og udseende, behøvede vi ikke højre udmærkelser eller diplomer.

Olga blev vildt begejstret da jeg forelagde sagen og godkendte min planlagte menu. Især satte hun stor pris på, at kursisterne skulle lære at stege løg til en sofregit. Sofregit er en af de katalanske grundsaucer med tomat, – som du måske kender fra sugo i det italienske køkken. Men forskellen er  SMAGEN. Kunsten bag det katalanske køkken er smagen. Man kan sige om køkkenet, at det handler om RÅVARER og SMAG og TEKNIK til at få vidunderlig smag frem. Ligesom en dirigent får hvert medlem i orkesteret til at yde sit bedste -og alles indsats går op i en højere enhed for til sidst at blive samlet i en symfoni. Ofte springer vi lige teknik-delen over når vi laver mad i de små køkkener eller man har bare ikke haft teknik-delen med, når man lærer at lave mad. I en fjern fortid  kan jeg da mindes at blive undervist i “madteknologi”.  F.eks bildte jeg mig ind at jeg kan stege løg. Jeg blev klogere. Olga og det katalanske køkken lærte mig noget andet. Du kan stege løg hurtigt, lade dem blive brune i en fart eller du kan stege/simre dem i laaang tid, så du får en ganske speciel karamel-agtig smag frem. Ren teknik. Det skal jeg nok forklare senere. Og dette her betyder ikke, at det tager umanerligt lang tid at kokkere efter det katalanske køkkens princip, nej, det handler om simpel omtanke. Køkkenet arbejder meget SMAG , TEKNIK, RÅVARER for at få den smag frem, som vi de senere år har talt om som den femte smag, umami. I det katalanske køkken er det SMAG. Nu tænker du muligvis “hvad i al videste verden er katalansk mad??”,- tænk på paella. Tænk på de små tapas-hapser du måske har spist i Barcelona. Køkkenet baserer sig på “Mar et Montagne” nemlig havet  og bjergene. Ligesom paella, hvor ingredienserne er fra “havet og jorden/bjerget”.  Jo, da, det oprindelige middelhavskøkken har fat i noget vi bør få tilbage, også  i de små køkkener. Det er den basis-viden som en vis Adrian Ferran arbejdede med på El Bulli, og nu  bruger i sit kokke-laboratorie, hvor kun kokke kan komme på “kokkeuniversitet”. For Olga er det basisviden. Naturellement!

Katalonien, det gamle land

Hvis man kigger på et gammelt kort, vil man se, at landet fra lige syd for Valencia op nord langs kysten videre ind i Provence og det nordlige del af Italien, Korsika og Sicilien hørte sammen. Kongerne boede på Mallorca når de altså ikke lige tog ophold på slottet i Perpignan.  Det forklarer også hvordan det oprindelige middelhavskøkken kan have sine rødder her.

Den bedste paella fås efter sigende i Valencia, for her mener man at paella KUN kan tilberedes med ris produceret omkring Valencia.  Det er nok lige at overdrive lidt eller at være for protektionistisk men sandt er, at ris der kommer fra Valencia er meget velsmagende. Jeg har desværre aldrig fundet ris fra Valencia på hylderne i supermarkederne i Danmark, så bilen bliver altid lastet med et par pakker ris.   Tilbage til Kokkeskolen;

Papa mente, at nu var det på tide at pressen blev opmærksom på alle de spændende aktiviteter der foregår i vores lille landsby, og især at en dansk pige interesserer sig for mad fra dette hjørne af verden. Jeg smilede blot høfligt, for med mit kendskab til hvad der skal lokke journalister ud, så kunne jeg ikke lige se hvad en tovlig dansker der er vild med det oprindelige middelhavs køkken, det katalanske køkken, skulle kunne tiltrække en journalist med.  En god ven der også er journalist, sagde en gang til mig, at en god historie bør indeholde noget kriminelt, sex og helst noget med børn.  Det kunne min kokkeskole ikke lige diske op med! Men glæde for mad, super gode lokale råvarer, opskrifter der har rod i de gamle katalanske kogebøger, og så naturligvis, de bedste vine fra de lokale producenter, det kan jeg diske op med!

 

Velkommen til CuisineK kokkeskole i Syd Frankrig

Vi startede med at tilberede en lille appetizer der skulle følges til Katie Jones Muscat, fra Domaine Jones i Tuchan. Du kan læse mere om Katie Jones og hendes romantiske vin her  https://cuisinekblog.com/2016/01/03/wine-romance-in-france-domaine-jones/ hvor du også finder link til Katies hjemmeside.

Tilbage til den lækre haps; En lille pandekage (uden sukker) eller en  købt wraps smøres med flødeost, der røres med friskhakkede krydderurter.. Derpå lægges skiver af supergod kvalitet røget laks, og drysses med fint-skårne saltsyltede citroner. Så rulles pandekagen sammen, lægges på køl i et par timer og skæres i tynde skiver lige inden serveringen. Når jeg saltsylter citroner, kommer jeg altid krydderier i lagen; laurbær, koriander, 1 nellike, en lille tump kanelstang, en stjerneanis, hel peberblanding (sort og hvid peber med bais roses) og en halv vanilije stang. Saltet jeg bruger, er fra Gruissan, som ligger en lille times kørsel herfra. Kursisterne brugte den confit de citron jeg havde “sat over” til dem en måned tidligere. Snyde lidt må man godt.

Vine fra Domaine Jones, Poc A Poc, Cave Mont Tauch

Wraps med røget laks, flødeost med urter, confit de citron (saltsyltet)

En af mine studie bøger om det katalanske køkken. Denne bog er skrevet af en englænder, der også er “faldet” i det katalanske køkken

 

Lakserullen smager superlækkert, og er netop Mar et Montagne. Den fede flødeost kan røres med forskellige krydderurter ( eller du kan købe en færdig), confit de citron og wraps (eller hjemmelavet pandekage uden sukker) er “Montagne” og laksen er “Mar”. Den lille appetizer kan sagtens tilberedes på de mere nordlige breddegradder. De confiterede citroner er ret enkle at lave, og kan bruges som tilbehør til kødretter, grillede grøntsager, cous-cous, risretter etc. eller kan købes. Så alle ingredienser er at få i det nordlige.

Medens vi hakkede, snittede, sydede og brasede, blev der pludselig ringet på døren; udenfor stod en journalist fra L’Independant og Midi Libre. Så var der alligevel noget om, at den historie om den tovlige dansker er faldet totalt  i de katalanske/Syd Franske gryder, kunne være interessant for franske læsere. Journalisten havde mistet adressen  på hvor vi afholdte kokkeskole, men forklarede storsmilende, at han havde fulgt duften af mad!

Heldigvis var vi så langt fremme med vores kokkerier, at vi kunne tilbyde ham smagsprøver. Han var ganske imponeret og ligeledes var Olga.

” Det efternavn må du altså selv lige skrive ned… Plam- æhh hvad mere ?? Olga ser til at alt går rigtigt for sig”

Olga var meget tilfreds med  kursisternes formåen, og nød også maden sammen med os. Der faldt også gode tips og tricks fra Olga undervejs.

Menuen vi arbejdede med;

Endive med roquefort og hakkede valnødder

Lakseruller med confit de citron

Serrano farserede blæksprutter

Kanin med Puy -linser

Boule Picolat- ( katalanske kødboller i tomat sauce) i sofregit

Svesketærte med bund af butteredej (svesker fra Agen) 

Retterne var naturligvis afstemt med vine fra de lokale vinproducenter, Bertrand Berge, Katie Jones, Poc A Poc og det lokalevinkooperativ Cave Mont Tauch

Opskrifterne får du naturligvis hvis du følger med her på CuisineK bloggen – og også tips og tricks fra Olgas køkken.

Ugen efter, hvor de glade cyklister for længst var vendt hjem, kunne  jeg så nyde omtalen af kokkeskolen i L’Idependant og Midi Libre; og det tillader jeg mig at være ganske stolt over! Bon appetit!

Der er ingen der kan være i tvivl om, at jeg elsker min Olga!

 

Besøg den Den Franske Bager – og om at turde at betræde nye stier midt i livet

Livet kan nogle gange spille mennesker et puds medens andre selv tager beslutning om at ændre deres levevej og levevis. Det gamle ordsprog “Skrædder, bliv ved din læst” er noget forvrøvlet sludder, og heldigvis er der da også mange der tør ændre retning flere gange i livet. Her får du historien om en af de utallige underfundige og skønne mennesker, der har taget springet og vovet sig ud i nye eventyr her i mit lille Syd Franske hjørne af verden.

For et par år siden gik et yngre par i gang med at renovere et af de gamle huse i nabo-byen og min gode herboende veninde fortalte mig med forventningens glæde i stemmen, at nu kommer der en bager! sådan en rigtig en af slagsen, der slår dej op og bager i egen ovn. Tidligere var vi overladt til at købe vores baquettes enten hos købmanden eller hos bar-mutter. Bevares, det er da spiseligt brød men når man som jeg er smækforkælet med hjemmebag, er det købte baquette ikke lige det man forstår som brød fra en fransk bager. Min veninde kendte moren til den mand der ville kaste sig ud i at starte et bageri. Moderen inviterede os på te og vi var bagefter en anelse skeptiske; vi fik nemlig serveret købte tørre, kedelige småkager til teen. Faktisk var den gamle bedstefar, der sad med ved bordet, handlekraftig og dyppede sin tørre kage i teen. Den kommende bager sad ikke længe ved bordet, der skulle bankes betongulve op og støbes nye.

Det unge par, Sebastiene og Masja, som bagerparret hedder og fulgte jeg på tæt hold  i deres forvandling af en gammel surt lugtende garage til et bageri. Dejligt var det, da der pludselig duftede af friskbagt brød i hele byen, og jeg nød da også godt af være prøve-spiser på brødene i den tid bageren arbejdede sig ind på brødovnens tekniske finurligheder. Når man nu har bøvlet med sin egen ovn udi brødkunstens svære krumspring, blev jeg faktisk en smule tosse-glad over at en professionel bager sammen en professionel fra ovn firmaet, skal bruge en uge på blive klog på at få ovn og brød til at makke ret.

Vi sætter stor pris på ordentlig brød her i huset, bagt af super kvalitet mel, en dej der har fået lov til at hæve i den tid det tager for surdej og gærceller at dejen klar til ovnen. Duften af friskbagt brød er fantastisk. Alle drømmer vel om at bage sammen med en rigtig fransk bager, og ved et tilfælde fik den franske bager og jeg strikket et lille koncept sammen. Det startede ganske enkelt med at jeg tog gæster med til bageren for at købe brød og vupti, inden vi fik set os omkring, var de to gæster sat i gang med at rulle og sno croissants ud. Herligt! Til stor glæde for gæsterne, bageren og mig.

Gammel trug til opbevaring af dej der hæver

Historien om baquettes

 

Det gav starten til at jeg når jeg har folk med på vinture i området, så indbefatter det også en tur til bager. Vi skal jo alligevel hente brød til vores picnic, og Sebastienne er super god til at få folk til at komme tættere og tættere på ” maskin-rummet” og inden længe, er gæsterne i gang med at rulle dej ud. Det ser jo legende let ud, men det er det bestemt ikke! det kræver håndelag og masser af øvelse af få en croissant til at ligne, nå ja, en croissant

Da jeg for et par år siden havde fornøjelsen af at have 24 glade danske cyklister her på en uges cykelferie, var der også en del af dem  der havde takket ja til et lille bage kursus hos den franske bager. Når vi har sådanne events, sætter vi lidt ekstra borde op, så der er plads til at kursisterne kan udfolde sig.

I en god og hyggelig stemning fortæller og forklarer den franske bager historien om baquettes og  om hvilken forskel der er på en croissant der er buet i en halvmåne og de der blot er “lige”. Forskellen skyldes om der er brugt smør eller margarine. For på den måde kan bageren se forskel på de to typer croissants. I starten drillede vores varme klima Sebastienne når han skulle bage croissants, eller rettere, varmen fik smørret til at opføre sig uhensigtmæssigt, så det var svært at håndtere croissant dejen, som jo egentlig er en butterdej der er frygtelig fed af smør… Han er ikke nærig med de gode råvarer, og i hans pain- chocolat, er der rigelig med chokolade, og altid 2 stks. i hver, her er der ikke noget med at gå ned på hverken råvarer eller kvalitet!

Nu har bageren fundet det rigtige forhold i brug af fedtstof, så nu får vi de bedste croissants i hele Corbiere hos den franske bager. Lige før bageriet åbnede officielt, havde vi lange snakke om hvordan han skulle markedsføre sig, og vi havde vilde planer med facebook, hjemmeside, annoncer etc. Jeg tog fotos der skulle bruges, og vi nåede aldrig at få sat hverken website eller andet op! Der er ganske simpelt susende travlt i det lille bageri, så travlt at der netop er startet en lærling til at hjælpe til, og nabohuset er netop købt og skal inddrages til bageri Leverandøren af mel har fortalt Sebastienne, at den mængde mel der leveres til det lille bageri i Tuchan, er samme mængde som til et bageri i Paris.

Det er hårdt arbejde at være bager. Sebastienne starter kl 02. og bager igennem indtil 12.30. Så er der dømt siesta indtil 15.30 – hvor næste dags croissants skal klargøres samtidig med at der bages igen. Så den nye lærling er vist kærkommen hjælp.

I starten undredes jeg over hvilken baggrund Sebastienne har, jeg vidste godt at han er uddannet på en højt estimeret bagerskole i Paris, men der var ligesom noget der ikke helt stemte overens. Hans familie er vinbønder i Champagne, og Masja er oprindeligt russer og uddannet psykolog på Lund universitet. Til sidst blev min nysgerrighed for stor, og jeg måtte have opklaret mysteriet om hvorfor man flytter fra Paris til en lille landsby i Corbiere….. svaret? jo, den franske bager er jurist og arbejdede i flere år som advokat for et ejendomsmægler firma, men han blev godt og grundigt træt af kunderne og al bøvlet. Desuden ville de gerne have børn, og skabe en god tilværelse for deres familie og det skulle ikke være i byernes by. Sebastiennes bedstemor er oprindelig fra landsbyen og havde efterladt sig et gammel hus. Så derfor valgte det unge par at sadle om; Sebastienne tog en bageruddannelse, de flyttede al deres habengut hertil og tog arbejdshandskerne på og gik i gang med at renovere den gamle garage til et bageri.

De trives selvom det er hårdt arbejde, og jeg beundrer i den grad deres arbejdsindsats, de kommer bestemt ikke sovende til deres indtægt. Sebastienne har altid en munter bemærkning og en ironisk ræv bag øret, og klager for eksempel over at Mashja ødelægger alle hans bukser… de strammer nemlig om livet. Så på alle måder trives de to, og den lille bagerfamilie fik familie forøgelse for et par år siden, til stor glæde for det unge par, deres familie og naturligvis os andre også. Det er så dejligt livsbekræftende, at møde mennesker der har turde vove, og trives med det de foretager sig. At de så også med stolthed kan leve at deres arbejde og passion, det gør at man glædes over at sætte tænderne i det bedste brød i hele Corbieres. For de gæster der har været så heldige at få et kursus hos den franske bager, er det en særlig stor fornøjelse og tilfredsstillelse af hente brød dagen efter, og måske kunne genkende sine “egne” croissants.

Også min lille mad-kæreste Olivia har været en  tur i bageriet og bage croissants til os!

Når der går rock’n’roll i wok’en – Anekdoter fra madscenen bag Orange Scene i Roskilde

Knud Damgaard med bogen “Kok’n’Roll” om årene som frivillig bag Orange Scene og repræsentant for firmaet “Fender”

 

Måske du husker kaffe-reklamen, der med stor succes kørte for mange år siden: ”Hvad serverer man for uventede gæster”? Hvis du nu pludselig fik en rockstjerne, en af de rigtig store stjerner, på besøg, hvad ville du så diske op med? Hvis Bob Dylan eller Neil Young lige kom forbi til spisetid? De fleste ville nok gå i panik og blive ramt af præstationsangst.  Og hånden ville sikkert ryste lidt, hvis du skulle stege en bøf medium rare, mens en af de store stjerne stod og ventede sultent? Medens musikken spiller, og du rocker løs til en koncert, får du så pludselig en tanke om, hvad de store stjerner og deres crew mon spiser før og efter en koncert, hvor de har givet alt, hvad de har i sig?

Bogen “Kok’n’Roll” er krydret med anekdoter om mad, musik, de store stjerner og deres crew, og Knud Erik Damgaards mange år som frivillig bag ved grillen i festivalkøkkenet fra 1998-2013, hvor han har mødt de fleste af de største.

Knud Erik Damgaard har i mange år været frivillig maestro og har slået takter an bag den store grill og wok bagved Orange Scene på Roskilde Festival. Grillet et utal af steaks, bøffer og pølser, ristet krydderier og blandet olier for at få wok-retterne til at blive smagssymfonier – orkestreret af manden med passion for god tilberedt mad og rock’n’roll.  Han har mødt de fleste af de helt store stjerner og kokkereret til de fleste. Passionen for mad skyldes bestemt ikke, at Knud faldt i gryderne som dreng, som Obelix, men den voksne Knud skvattede i wok-gryden og udviklede sin helt egen stil. 

Når du læser bogen, får du indsigt i et menneske med stor passion for både mennesker og mad. Knud har åbnet dørene (og køkken) til sit hjem for utallige stjerner, små som store, og du får et kig ind i et hjem, hvor der er åbenhed og gæstfrihed. Forvent ikke stor kogekunst og minutiøst præcise opskrifter, som du kan eftergøre, men anekdoterne og fortællingerne bringer budskabet om den fandenivoldskhed, der er en del af Knuds personlighed, og som slippes fri, når han jonglerer rundt med ingredienser, krydderier og olier, simreretter med øl, grillede løg med chili, så det hele går op i en højere enhed som en komposition med personligt signatur. Det personlige aftryk i maden, gæstebuddet, er jo i virkeligheden det, det hele handler om for Knud, og gæstfriheden i hans hjem afspejler et menneske, der er åbent og er ikke uden selvironi. I bogen beskriver Knud sin egen fordom overfor amerikanernes viden om mad, og hvordan han tidligere har promoveret dansk gastronomi overfor gæster i hans hjem ”from over there” med læssevis af brun sovs, flæskesteg og jordbær. Senere er musikken i Knuds gastronomi steget til anderledes højder og selv-uhøjtidelige beskrivelser af signaturretter ved festival-wok’en og mødet med musikere og deres crews, bringer da også sulten frem hos læseren. Måske vi kan lokke mere præcise opskrifter ud af Knud senere hen? jeg går gerne i køkkenet og er med til at efterprøve kunststykkerne, hvis tonerne slås an.

Med nænsomhed får du også indblik i nogle af bagsiderne ved berømmelse og endeløse turneer.  Mange af de store er i virkeligheden “små” og i misbrugets vold på grund af det hårde liv, der hører med til rampelyset. Du får indsigt i sårbarheden og at stjernerne også er ganske almindelige mennesker, når rampelyset slukker, og som har brug for ganske elementære fornødenheder som noget at spise. De fleste mennesker sætter stor pris på, at andre gør sig umage for dem, og Knud er da heldigvis også blevet mødt med tak for indsatsen af de, der har smagt på sagerne ved grillen bag Orange scene.

Som repræsentant for firmaet “Fender” disker Knud også op med historier om mødet med nogle af de helt store indenfor musikken, som f.eks. Roger Waters.

Også den store ulykke under festivalen i år 2000 berører Knud i bogen, og jeg får helt mavepine igen ved tanken om den forfærdeligt tragiske ulykke, som ingen troede kunne ske.

 Kok’n’Roll er en hyldest til musikken, livet, maden, sårbarhed, bagsider af berømmelse, krydret med historier og fortællinger om alle dem, der yder deres bedste, for at vi andre kan nyde musikken eller maden, der sættes på bordet. Og som sagt er det vel det, det hele i virkeligheden handler om: “Det er fantastisk, hvad åbne arme og god mad kan føre til af dejlige stunder”, og sød musik opstår. 

 Bogen er til dig, der holder af musik, mad, anekdoter, og Kok’n’Roll vil være en kærkommen gave til en, du holder af. Skænk dig et glas rødvin og læn dig tilbage i stolen, så fødderne op på en skammel, og tag på en lille tur rundt i Knud Damgaards musik og madunivers. Man bliver glad i låget!

For helt at blive i ånden om at dele god mad og god musik, må bogen være et must på manges ønskeliste og oplagt gaveide til unge som gamle.

Knud Damgaard fik en pludselig indskydelse om at fortælle historierne til Lennart Kiil, der heldigvis tog grillhandsken op, og nu er bogen er udgivet på DreamLitt forlag.

 

 

 

 

 

“Allo, allo” – så er det påske i den lille Syd Franske landsby

“Allo, allo” gjalder det ud af højtalerne, der sidder højt placeret nær husenes tage.  Placeringen sikrer, at den skingre franske kvindestemmes; “Allo, alloooo” bliver hørt. Informationerne i alle-kaldet er vigtige, det kan dreje sig om at der er uvejr på vej, at der lukkes for vandingskanalerne, at fiske- og slagter bilen er ankommet på markedspladsen, at de lokale grøntsags producenter sælger ud af deres høst eller også får vi listet alle tilbuddene fra den lokale købmand. Som en advarsel om, at nu skal der snart spidses ører, starter “allo, allo” altid med at der spilles et stykke musik, der giver et lille fingerpraj om hvilken kategori af information vi nu kan forvente. Når der f.eks. spilles Charles Aznavour “La Mere”, ved vi nok, at fiskebilen er på trapperne! For at sikre, at alle har fået alle vigtige detaljer med, gentages med et skingert; “J’ repeat..” Vi tror ikke, at de her i landsbyen ved hvorfor vi smiler særligt af “Allo, allo” kaldende. Muligvis kræver det særlig humor, at more sig over den gamle engelske tv -komedie  med titlen “Allo, allo”.

I torsdags gjaldede “Allo, Allo” da også, for at liste hvilke delikatasser der var ankommet til købmanden, og at særlige store mængder af lam var klar. Her fejres ikke Skærtorsdag eller Langfredag, så først i dag er det blevet påske. Kirkeklokken har da også bimlet for stor kraft, og bimleriet blev gentaget, så ingen kunne være i tvivl om, at der i dag er gudstjeneste. Landsbyen har så få indbyggere, at der kun sjældent er gudstjeneste. Kirkeklokkerne skiller så fårene fra bukkene, nogle af de franske damer piler afsted op af de smalle, stejle gader for at nå i kirke i så god tid, at de kan nå at hilse på, og give de obligatoriske franske kindkys. De der ikke skal i kirke, går af sted til købmand for at fouragere. Forsyningerne skal jo sikres, i morgen har købmanden lukket, ligesom den 25. august og 1. januar.  Hos købmanden hersker der hektisk travlhed men selv om der er travlt, og køen foran slagterafdelingen og kassen er lang, er der alligevel tid til kindkys, snak om de forestående herlige måltider, og udveksling af nyeste sladder. Der dufter herligt at stegt kylling; Madame Marie har stegt kyllinger, der nu ligger til lit-de-parade på disken for at friste småsultende  landsbyboere eller dem der måske ikke selv har lyst at stå i køkkenet. Lækre og kornfede er de, kyllingerne. Her er vist ikke tale om indelukkede kræ, der har haft en fortvivlet og fornedret tilværelse, før de har endt deres tilværelse i Maries ovn.

Men vi springer over. Vi vælger at købe lidt lam, og har først sikret os, at indkøbskurven er tungt lastet med grøntsager og nye kartofler, samt en flaske Muscat og en flaske Blanquette. Det er trods alt påske.

Nu er roen faldet på i den lille landsby, og her dufter ganske vidunderligt. Fra flere steder stiger en skøn duft at grillet lammekød op i luftlagene, der rammer os der sidder og daser på terrassen. “Uhmmmm” siger gemalen, og jeg minder ham om, at vi da også kan grille det indkøbte lammestykke. Blot desværre ikke over gamle vinstokke, vi må klare os med den lille kække Weber – Joe. Vi kan selvfølgelig også vælge at stege lammet på romersk vis, – det er der ligesom lidt mere bibelsk over.

Lammekølle stegt på romersk vis A la Olga

 

Påskelam

stegt på romersk eller katalansk vis a la Olga

( 4-6 personer)

1 lammekølle (få evt. slagteren til at udbene lammekøllen, eller steg )

3-6 fed hvidløg, pillet og kløvet i tynde stave

Friske rosmarinkviste

Olivenolie

Salt, peber

1 flaske italiensk hvidvin, evt Frascati ( husk at tage et glas fra til kokken)

4-6 bagekartofler

Fond

Hvis lammekøllen er udbenet, bruger du afpudset til en god fond, der giver en fantastisk sovs

1-2 gulerødder, skrællet og skåret i tykke skiver

2 skalotteløg, skåret i kvarte

1 pastinak

2 stilke blegselleri, skåret i store stykker

1 fed hvidløg

1 laurbærblad

1 nellike

Salt, peber

1 spsk. hele peberkorn (evt. peberblanding)

2 dl hvidvin (god)

Olivenolie

Jævning, evt. Maizena brun jævning

Vand, ca ¾ liter

Sådan gør du;

Fond/sovs

Hvis lammekøllen er udbenet, bruner du lammeben samt afpudset godt af i en gryde. Krydr afpudset med salt og peber. Tilsæt dernæst tilsættes og brunes gulerødder, skalotteløg og blegselleri.

Når det hele er godt brunet, hælder du 2 dl hvidvin i gryden, og når alkoholen er fordampet, kommes krydderierne i gryden, og det hele dækkes af vand. Nu skruer du ned for varmen, og kan skumme evt. urenheder fra.

Det hele simrer til væsken er reduceret til en tredjedel. Si væsken over i en mindre gryde, og varm godt igennem. Nu kan du jævne sovsen med Maizena, til den får den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.

Sådan steger du lam på romersk vis;

Tænd for ovnen; 225 grader

Hvis lammekøllen er udbenet, drysser du med salt og peber på den indvendige side, folder kødstykkerne sammen og binder kødet med kødsnor. Med en skarp lille kniv stikker du skråt ind i kødet, og kan nu stikke et stykke kløvet hvidløg samt en lille buket rosmarin ind i den yderste del af kødet. Forsæt, til du synes at lammekøllen er pænt dekoreret. Smør godt med olivenolie på alle sider af lammekøllen og krydr med salt og peber.

Lammekølle iklædt rosmarinkviste og hvidløg

Lammekølle iklædt rosmarinkviste og hvidløg

 

Når ovnen er varm, lægges lammekøllen omvendt på en almindelig ovnbradepande og sættes i den varme ovn. Hold øje med, at lammekøllen kun brunes og ikke brændes! Det er så her, at du skænker dig selv et glas hvidvin, og mens du sipper vin, holder du øje med lammet i ovnen!

Efter ca 30 minutter er lammekøllen pænt brunet, og nu vender du lammekøllen om, så den nu har den rigtige side op. Hælder 3 dl hvidvin over og skru ned for ovnvarmen til ca 180 grader.

Når hvidvinen er fordampet, hælder du 2 dl mere på. Skulle lammekøllen stege tør, efterfylder du med mere hvidvin. Tjek temperaturen med et kødtermometer, lammekøllen er færdig når indertemperaturen er på 70 grader. Lad lammekøllen hvile lidt før du skærer ud, og anret evt lammekøllen på et skærebræt, så du kan skære for ved bordet.

Ovnstegt romersk lam

Ovnstegt romersk lam

Forslag:

Lammekøllen kan serveres med kogte kartofler, eller du kan vælge at sætte bagekartofler skåret i kvarte ind i ovnen sammen med lammekøllen, efter bruningen. Kartoflerne pensles med olivenolie og krydres godt med salt og peber. Kartoflerne tager god smag fra det stegte lam kombineret med hvidvin!

Tips

Lammebov kan også tilberedes på samme måde

 29

 

 

 

 

Salat af bitre urter

(4 personer)

1 granatæble

1 bdt radisser

¼ selleri

½ spidskål

½ agurk

1 bdt bredbladet persille

Evt. Peberfrugter (rød og grøn)

Dressing:

2 spsk Olivenolie

1 spsk Æbleedikke

Salt, peber,

1 spsk Dijon sennep

1 nip sukker

Grøntsagerne skylles og tørres evt. I salatslynge. Skær spidskålen i tynde strimler, og drys en knivspids sukker og knivspids salt på. Bland sukker/salt med salaten. Sukker og salt fjerner de bitre stoffer fra kålen, det børn kalder ”kålprut”.

Granatæblet ”rulles” et par gange på køkkenbordet, for at løsne kernerne. Dernæst skæres granatæblet over på midten, og kernerne tages ud. Dette gøres nemmest ved banke på det halve granatæble med en grydeske. Pas på, det griser godt at ordne granatæbler, der er en god grund til navnet, men granatæbler smager himmelsk. Hvis der er meget saft i æblet, kan du godt hælde saften over i den skål du skal piske dressing i.

Agurken vaskes, halveres og de bitre kerner skrabes ud med en ske. Skæres dernæst i tynde skiver.

Den rengjorte selleri skæres i tynde strimler. Radisserne skæres i skiver eller kvarte alt efter temperament. Den bredbladet persille klippes i tynde strimler. Tilsidst vendes alle grøntsagerne sammen i en salatskål.

Ingredienserne til dressingen piskes sammen, og smages til med salt og peber. Tjek om du har opnået den rette smag af dressingen, ved at tage lidt salat og dryp dressing på. Det er altid en god ide at tjekke dressingen sammen med salaten, før man hælder dressing over.

Lige før servering, hælder du dressingen over salaten og blander salaten sammen.

Tips

Reven rå rødbede kan også bruges i salaten

 

Radise og bredbladet persille

Radise og bredbladet persille

30

Bon appetit!!!

Rigtig god påske og Bon appetit!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Timian i blomst – og duften af bryllup?

…og hvordan hænger det så lige sammen? Jo,  lige nu blomstrer timianen. Smukke lyslilla blomster på de grønne, små stængler. Overalt står små buketter rundt omkring i forårsolen, og øjet fanges af de små, velduftende forårsbebudere.  Det er kun ganske kort tid timianen blomstrer, og når vi er her i det Syd Franske om sommeren, må vi kigge langt efter blomstrende timian. Vinden fra bjergene og den varme sol tørrer planten ud i begyndelsen af sommeren, men til gengæld er planterne helt tørret og klar til at blive opbevaret enten på glas eller blot lægges på et fad, så jeg kan “plukke”, når timian skal i gryderne.

Vild timian i blomst

Da vi skulle giftes spurgte min tilkommende ægtemand mig; ” Hvilke blomster vil du have i din brudebuket??”. Det kunne jeg ikke lige svare på, så jeg tænkte mig lidt om og svarede; ” Bare det er noget der kan spises!”.  Folk der kender mig ved, at passer meget godt til mit sindelag, for jeg tænker altid på, om dette eller hint kan spises.

Da vores bryllupsdag oprandt, havde den kommende ægtemand efterkommet mit fromme ønske: den smukkeste buket at champagnefarvede roser, vild timian, dildstængler! bundet som den smukkeste buket af blomsterbinderiet på Dronningsgårdsvej i Holte. Jeg tror ikke de var vant til at efterkomme den slags ønsker til en brudebuket. Min brudebuket, og alle der bar små knaphulsbuketter, fyldte kirken med den mest fantastiske , og efter ceremonien i Sct. Jørgensbjerg kirke i Roskilde, var der da også en af bryllupsgæsterne der sneg sig til en bid af min buket. Buketten tog jeg med på vores bryllupsrejse, der gik til Sicilien. Vi sejlede ud til øerne Salina, Vulcano og Lipari, og der imellem to af øerne, kastede jeg den stadig velduftende men noget derangerede buket ud i Middelhavet. Matrosen ville først ikke have at jeg klatrede ud på dækket under overfarten, men da han fangede hvad mit forehavende var, og at min buket havde rejst med os fra København på bryllupsrejse, gav han mig lov (nok noget hovedrystende over den tovlige nygifte kone)..

Vi samler en stor buket af timian i blomst og rosmarin der ligeledes står i fuldt flor. Duften af urterne gør mig lykkelig og ør, og jeg glæder mig til at kunne “plukke” senere fra den fyldte kurv, når der skal kokkereres i det lille køkken. Bilen dufter herligt da vi kører hjem mod landsbyen, og nu fylder timian duften hele huset med minder om duften af bryllup.  Vi koger lækker grøntsagssuppe , krydret med blandt andet den vilde timian, og nyder duften af de friske urter, og taler om alle de gode minder fra den dag i Sct. Jørgensbjerg for snart mange år siden, men hele huset dufter af de friske urter.

Vild timian

 

 

 

Påskelam stegt på romersk vis- og lidt om hvorfor det nu lige er, at vi fejrer påske

Påsken står lige for døren, vi sender gækkebreve, pynter op med påskeliljer, forærer hinanden påskeæg og påskeharer. De fleste familier har en eller anden særlig tradition knyttet til påsken; man mødes med familie og venner omkring det veldækkede påskebord, enten til påskefrokost eller -middag. Selvom hver familie har sine traditioner for maden til påsken,  tænker du måske ikke over, at kristne  og jøder  har fælles symboler, som afspejles i den mad vi sætter på påskebordet. Hver kultur har sine særegne valg af mad, og indenfor hver familie er der mad, man spiser eller ikke spiser. Vi opdrager og lærer vores families og vores fælles historie igennem den mad, vi sætter på bordet. Maden er vores kulturbærer både indenfor familien, men også indenfor det samfund vi lever i. På dit påskebord er der måske lam, grønne salater, æg, kylling, sild og oste, og I har måske retter “der skal være der”.

Påsken er kristendommens vigtigste højtid og første fest, hvor vi  husker på Jesu død og opstandelse.  Påsken (på hebraisk: pesach) er samtidig også  jødedommens mest vigtige højtid. Lad os se lidt nærmere på de retter, som kristne og jøder serverer som centrale symboler på påsken, og på deres betydning og hvilken kontekst de stammer fra.

Lam stegt på romersk vis med bagte kartofler og salat af bitre urter

Lam stegt på romersk vis med bagte kartofler og salat af bitre urter

Den kristne påsketradition med blandt andet påskelam tager udgangspunkt i det jødiske påskemåltid, som Jesus delte med sine disciple Skærtorsdag, og han instiftede den kristne nadver ved at bryde og dele brødet med ordene: ”Gør dette til erindring om mig”. Jesus var jo jøde og fejrede påsken som jøderne havde gjort, siden de som slaver slap ud af Egypten. Nøglen til den kristne nadver ligger således gemt i det påskemåltid, jøderne indtager Skærtorsdag, som beskrevet i 2. Mosebog. I den tidlige kristendom var påsken festen efter afslutningen på 40 dages faste – man fastede indtil påskesøndag.

Påskelammet

Det jødiske påskemåltid er til minde om, at jøderne slap ud af mere end 430 års slaveri i Egypten. Du husker sikkert historien om, at Gud gav jøderne besked på at slagte et lam, og at smøre blodet fra det slagtede lam over hoveddøren, så Gud vidste, at her boede jøder, og derved sparede han livet for familiens førstefødte. Havde du lige svedt den ud? Påskelammet på Jesus tid blev slagtet og helstegt i Templet, nok mest en praktisk foranstaltning også.For jøderne er det slagtede lam tegnet på soning mellem Gud og mennesker, hvor Gud frelser jøderne ved at lede dem ud af Egypten, medens lammet i kristendommen er det centrale symbol for Jesus og hans soningsdød for menneskene, altså død og opstandelse. Lammet er også symbolet på det uskyldige og på nyt liv. Så derfor er lammet symbol på påske og ny begyndelse. Ovnstegt lam smager utrolig godt og er en dejlig festspise uanset hvornår på året.

Brødet- det usyrede brød, hvad er det nu lige med det?

Da jøderne skulle flygte ud af Egypten, var der ikke tid til at bage brød, og derfor bagte man ”usyret” brød, dvs. brød uden surdej eller hævemiddel. For jøderne er traditionen med det usyrede brød meget vigtig, og i ugen op til påske sørger man i de jødiske hjem for at fjerne alt syret brød. For børnene er det en særlig god leg at afsøge alle hjørner og kroge af huset for rester af usyret brød. Under det jødiske påskemåltid vil al brød derfor være usyret, og traditionen med at bryde eller brække det usyrede brød er et meget vigtigt element. Når Jesus derfor brækkede brødet med ordene.” Tag det og spis det, dette er mit legeme som gives for jer”, har brødet været usyret. Brødet er centralt i den kristne bøn ”Giv os i dag det daglige brød”. Brød er stadig en vigtig bestanddel af vores daglige kost, uanset om det er tilberedt efter nye palæo-principper, eller om du holder fast i den mere gammeldags version med rugmel, kerner og surdej.

Salat af bitre urter

Salater indgår i dag i de fleste måltider, og mon ikke der på mange danske påskeborde også er mindst en salat. Da påsken jo falder ganske tidligt på året, er de grøntsager vi har tilgængelige ofte af de mere bitre af slagsen. Bitre salater med en god fed og veltilsmagt olie-edikke dressing er et godt tilbehør, også til stegt lam. For jøderne er de bitre urter ved påskemåltiden symbolet på de bitre år  i egyptisk fangenskab. Eksempler på særligt bitre urter er radise og bredbladet persille. Hvor vi lader radisser slå følge med vores ostebord, dypper jøderne radisser i saltet vand til minde om de mange tårer, der flød under det egyptiske fangenskab. Franskmændene dypper gerne radisser i smør, ikke lige min kop te. Så lige den version må Olga gerne have for sig selv.

”Mindst to slags sild skal der på et frokostbord”, sagde min farmor altid, og mon ikke det er sådan ved de fleste påskefrokoster i de nordiske lande? Sild er så absolut en nordisk spise, og er altså knyttet til vores nordiske kultur snarere end den kristen kultur, og er et meget godt eksempel på kulturelt særpræg.

Så selvom vi har sneget nye retter ind på påskebordet og pynter op med påskeæg, påskeliljer, påskeharer, påskekyllinger, har det mere sin oprindelse i forårets fester og giver god mening. Alle er de symboler på forårets komme og på, at nyt liv igen dukker frem fra ‘det døde’. Helt tilfældigt er det vist ikke, at Jesu død og opstandelse i den kristne tradition netop er placeret i forbindelse med forårets komme.

Og, så til maden:

Påskelam

– stegt på romersk eller katalansk vis a la Olga

( 4-6 personer)

1 lammekølle (få evt slagteren til at udbene lammekøllen, eller steg )

3-6 fed hvidløg, pillet og kløvet i tynde stave

Friske rosmarinkviste

Olivenolie

Salt, peber

1 flaske italiensk hvidvin, evt Frascati ( husk at tage et glas fra til kokken)

4-6 bagekartofler

Fond

Hvis lammekøllen er udbenet, bruger du afpudset til en god fond, der giver en fantastisk sovs

1-2 gulerødder, skrællet og skåret i tykke skiver

2 skalotteløg, skåret i kvarte

1 pastinak

2 stilke blegselleri, skåret i store stykker

1 fed hvidløg

1 laubærblad

1 nellike

Salt, peber

1 spsk hele peberkorn (evt peberblanding)

2 dl hvidvin (god)

Olivenolie

Jævning, evt Maizena brun jævning

Vand, ca ¾ liter

Sådan gør du;

Fond/sovs

Hvis lammekøllen er udbenet, bruner du lammeben samt afpudset godt af i en gryde. Krydr afpudset med salt og peber.Tilsæt dernæst tilsættes og brunes gulerødder, skalotteløg og blegselleri.

Når det hele er godt brunet, hælder du 2 dl hvidvin i gryden, og når alkoholen er fordampet,kommes krydderierne i gryden, og det hele dækkes af vand. Nu skruer du ned for varmen, og kan skumme evt. urenheder fra.

Det hele simrer til væsken er reduceret til en trediedel. Si væsken over i en mindre gryde, og varm godt igennem. Nu kan du jævne sovsen med Maizena, til den får den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.

Sådan steger du lam på romersk vis;

Tænd for ovnen; 225 grader

Hvis lammekøllen er udbenet, drysser du med salt og peber på den indvendige side, folder kødstykkerne sammen og binder kødet med kødsnor. Med en skarp lille kniv stikker du skråt ind i kødet, og kan nu stikke et stykke kløvet hvidløg samt en lille buket rosmarin ind i den yderste del af kødet. Forsæt, til du synes at lammekøllen er pænt dekoreret. Smør godt med olivenolie på alle sider af lammekøllen og krydr med salt og peber.

Lammekølle iklædt rosmarinkviste og hvidløg

Lammekølle iklædt rosmarinkviste og hvidløg

 

Når ovnen er varm, lægges lammekøllen omvendt på en almindelig ovnbradepande og sættes i den varme ovn. Hold øje med, at lammekøllen kun brunes og ikke brændes! Det er så her, at du skænker dig selv et glas hvidvin, og mens du sipper vin, holder du øje med lammet i ovnen!

Efter ca 30 minutter er lammekøllen pænt brunet, og nu vender du lammekøllen om, så den nu har den rigtige side op. Hælder 3 dl hvidvin over og skru ned for ovnvarmen til ca 180 grader.

Når hvidvinen er fordampet, hælder du 2 dl mere på. Skulle lammekøllen stege tør, efterfylder du med mere hvidvin. Tjek temperaturen med et kødtermometer, lammekøllen er færdig når indertemperaturen er på 70 grader. Lad lammekøllen hvile lidt før du skærer ud, og anret evt lammekøllen på et skærebræt, så du kan skære for ved bordet.

Ovnstegt romersk lam

Ovnstegt romersk lam

Forslag:

Lammekøllen kan serveres med kogte kartofler, eller du kan vælge at sætte bagekartofler skåret i kvarte ind i ovnen sammen med lammekøllen, efter bruningen. Kartoflerne pensles med olivenolie og krydres godt med salt og peber. Kartoflerne tager god smag fra det stegte lam kombineret med hvidvin!

Tips

Lammebov kan også tilberedes på samme måde

 29

 

 

 

 

Salat af bitre urter (bitre urter som symbol på de bitre år i egyptisk fangeskab)

(4 personer)

1 granatæble

1 bdt radisser

¼ selleri

½ spidskål

½ agurk

1 bdt bredbladet persille

Evt. Peberfrugter (rød og grøn)

Dressing:

2 spsk Olivenolie

1 spsk Æbleedikke

Salt, peber,

1 spsk Dijon sennep

1 nip sukker

Grøntsagerne skylles og tørres evt. I salatslynge. Skær spidskålen i tynde strimler, og drys en knivspids sukker og knivspids salt på. Bland sukker/salt med salaten. Sukker og salt fjerner de bitre stoffer fra kålen, det børn kalder ”kålprut”.

Granatæblet ”rulles” et par gange på køkkenbordet, for at løsne kernerne. Dernæst skæres granatæblet over på midten, og kernerne tages ud. Dette gøres nemmest ved banke på det halve granatæble med en grydeske. Pas på, det griser godt at ordne granatæbler, der er en god grund til navnet, men granatæbler smager himmelsk. Hvis der er meget saft i æblet, kan du godt hælde saften over i den skål du skal piske dressing i.

Agurken vaskes, halveres og de bitre kerner skrabes ud med en ske. Skæres dernæst i tynde skiver.

Den rengjorte selleri skæres i tynde strimler. Radisserne skæres i skiver eller kvarte alt efter temperament. Den bredbladet persille klippes i tynde strimler. Tilsidst vendes alle grøntsagerne sammen i en salatskål.

Ingredienserne til dressingen piskes sammen, og smages til med salt og peber. Tjek om du har opnået den rette smag af dressingen, ved at tage lidt salat og dryp dressing på. Det er altid en god ide at tjekke dressingen sammen med salaten, før man hælder dressing over.

Lige før servering, hælder du dressingen over salaten og blander salaten sammen.

Tips

Reven rå rødbede kan også bruges i salaten

 

Radise og bredbladet persille

Radise og bredbladet persille

30

Bon appetit!!!

Rigtig god påske og Bon appetit!